Tilskud til fleksibelt tilrettelagt undervisning

Fleksibelt tilrettelagt undervisning har både ligheder og forskelle i forhold til almindelig folkeoplysende voksenundervisning.

Fleksibelt tilrettelagt undervisning har f.eks. samme formål, der skal være deltagerbetaling og undervisningen skal foregå på et hold med deltagerregistrering. Løn til underviseren skal udbetales til vedkommendes CPR-nummer, og der anvendes de samme tilskudsbrøker som til almindelig undervisning. Forskellighederne ligger i tilrettelæggelse og udgiftstyper. 

Andelen af fleksibelt tilrettelagt undervisning må højst udgøre 40% af det samlede tilskud til løn (det samlede tilskud fratrukket 10% til debatskabende aktiviteter). 

Tilrettelæggelse og tilskud

Ved fleksibelt tilrettelagt undervisning skal undervisningens tilrettelæggelse være forskellig fra almindelig undervisning. Det kan f.eks. være e-undervisning, lærerløse værkstedshold eller workshops. En tommelfingerregel er, at hvis undervisningen kan gennemføres som almindelig undervisning, så kan det ikke være fleksibelt tilrettelagt undervisning. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man blot ønsker at anvende en anden lønsats eller få dækket andre udgifter. 

Lønnen til underviserne er ikke bundet af lønbekendtgørelsens takster, og derfor kan underviseren få en anden løn - større eller mindre - end hvad der er gældende for almindelig undervisning.

Tilskudsberettigede udgifter er ud over løn til underviseren også

• etablering af internet til undervisere til brug i e-undervisning,
• undervisningsmaterialer af ikke blivende værdi,
• markedsføringsudgifter,
• lokaleudgifter samt
• lederløn. Lederlønnen må dog max. udgøre 20% af de samlede udgifter.

Kommunen skal fastsætte nærmere rammer for fleksibelt tilrettelagt undervisning. F.eks. om man anvender KL’s anbefaling af det samlede max. beløb pr. undervisningslektion, som kan medregnes i tilskudsafregningen.