Aftenskolens medlemmer
Flere medlemmer, nye medlemmer, andre medlemmer – eller bare mere aktivitet for og med medlemmer i foreningen. Buffeten er åben i DOF-skolernes medlemsprojekter, der skal styrke aftenskolernes foreningsstatus og udvikling i lokalmiljøet.
Springbrættet til projektet Aftenskolens medlemmer var Inspirationsdagen i foråret 2022, hvor vi havde besøg af både foreningsudvikler Torben Stenstrup og Lasse F. Pedersen fra Ingerfair, som begge satte reflekterende ord og konkrete eksempler på, hvad en attraktiv forening er og kan, og hvordan man udvikle medlemsengagementet.
Siden da har vi i DOF langsomt bevæget os frem mod et egentligt projekt. Vi har inviteret til erfaringsudveksling og projektudvikling på onlinemøder med interesserede skoler to gange, og vi fortsætter med seminarer og møder i foråret 2023.
Har I lyst til at arbejde med medlems- og foreningsudvikling, så kontakt os gerne, man behøver ikke deltage i et projekt for at få sparring.
Senest opdateret 19. januar
