Gratis adgang for DOF’s medlemsskoler til Fonde.dk i 2026
Alle DOF medlemsskoler har mulighed for at få gratis adgang til fundraisingportalen Fonde.dk i resten af 2026.
Fonde.dk er Danmarks største fundraisingportal og giver adgang til en omfattende database med tusindvis af fonde, legater og puljer, som løbende bliver opdateret.
Med medlemskabet kan du blandt andet:
- finde relevante fonde til jeres projekter – store som små, lokale samt landsdækkende - via målrettet søgning,
- få overblik over relevante støttemuligheder og adgang til digitale søgeassistenter,
- få hjælp til at kvalificere og skrive ansøgninger ved hjælp af digitale skriveværktøjer,
- arbejde mere systematisk med fundraising og
- hente inspiration og viden i portalens artikler, guides og materialer.
Derudover afholder Fonde.dk løbende gratis webinarer om både brugen af platformen og om fundraising mere generelt samt månedlige Q&A – webinarer, hvor du kan stille spørgsmål forud, som så besvares på webinaret. På sigt er det også tanken, at der afholdes mere skræddersyede webinarer/kurser i DOF-regi.
For at få adgang til fonde.dk skal du skrive en mail til Lis Schlotfeldt lis@danskoplysning.dk, der opretter DOF-brugere. Der vil være én brugeradgang pr. skole.
Senest opdateret 22. maj 2026