Mød DOF på Folkemødet

Skrevet af:
Martin Hansen, Kommunikationskonsulent
Udgivet 3. juni 2025
DOF deltager på årets Folkemøde på Bornholm. Vi er selv med til at arrangere to samtaler om hhv. folkelig, grøn omstilling og om at (gen)vinde fodfæstet i den aktuelle verdenssituation.
Desuden er både landsformand, sekretariatsleder med flere ovre og aktivt deltage i Folkemødets mange, spændende arrangementer - både for at samle inspiration og for at bringe aftenskolen på banen.
DOF's arrangementer
Hvis du selv er på Bornholm, så kig endelig forbi til følgende:
Hvordan bliver tre millioner danskere 10 % grønnere?
Tid: Torsdag den 12. juni 2025, kl.12:00-13:00
Sted: H1 - Skibet Lilla Dan
Aftenskolerne vil skabe folkelig, grøn omstilling - men hvordan?
Vi vil med forskellige perspektiver sammen blive klogere på, hvordan vi med afsæt i organisationer i civilsamfundet og folkeoplysningen, kan bidrage til at flytte ”gennemsnitsdanskeren” i en grønnere og mere bæredygtig retning.
I denne snak ser vi bort fra de 'frelste' og de 'fakta-resistente'. I stedet ser vi på den store mellemgruppe, der erkender, at klimaforandringerne ER et problem og som kan også se perspektivet i at gøre noget - men som mangler viden og handlemuligheder.
Deltagere
- Christian Friis Bach, Klimaordfører og medlem af Folketinget, Venstre
- Charlotte Mannstaedt, Formand for DOF Stevns Aftenskole
- Karen Lumholt, Valbys Grønne Nabofællesskaber
- Henrik Christensen, Sekretariatsleder, Dansk Oplysnings Forbund (Moderator)
Arrangører
- Dansk Oplysnings Forbund
- Grønne Nabofællesskaber
- Landsforeningen Praktisk Økologi
Får man det bedre af at vende ryggen til verden?
Tid: Lørdag den 14. juni 2025, kl. 10.00-11.00
Sted: H1 - Skibet Lilla Dan
De mange kriser i verden lige nu påvirker menneskers trivsel, og flere og flere dropper aviser og nyhedsmedier for at undgå at blive mindet om alt det, som går skævt.
Vi stiller spørgsmålet: Er det at melde sig ud af nyhedsstrømmen vejen til bedre trivsel og måske mere mening i hverdagen – eller er det klogere at prøve at begribe verden og derfra tale om, hvad man måske selv kan gøre noget ved? Arrangørerne mener det sidste!
Vi vil vi diskutere, hvordan folkeoplysningen kan hjælpe borgere med at (gen)vinde fodfæstet ved at gøre den aktuelle verdenssituation mere begribelig og håndterbar.
Deltagere
- Torben Stenstrup, Formand i DOF
- Lene Rachel Andersen, Forfatter, futurist, debattør mm.
- Vibeke Koushede, Professor og institutleder
- Per Paludan Hansen, Formand DFS
- Kim Hjerrild, Bestyrelsesmedlem i Nordisk Bildung (Moderator)
Arrangører
- Nordic Bildung
- Dansk Oplysnings Forbund
- LOF