Ansættelsesvilkår, løn og arbejdsmiljø
Tilmeld
Indhold
På dette kursus får du en introduktion til de vigtigste regler og love, der regulerer ansættelse af personale i folkeoplysningen.
Du får indsigt i relevante paragraffer i folkeoplysningsloven og lønbekendtgørelsen og bliver introduceret til lønrammer, kontrakter og rettigheder ved sygdom.
Vi kommer omkring elementer som:
• Lovgivning og ansættelsesbeviser: Hvad skal der stå i ansættelsesbeviset, og hvilke opsigelsesvarsler gælder?
• Ansættelsesvilkår og løn: Hvad er reglerne for undervisning og forberedelsestid? Hvordan defineres og aflønnes en undervisningslektion?
• Arbejdsmiljø og medarbejderpleje: Hvordan du kan skabe et attraktivt og bæredygtigt arbejdsmiljø - med fokus på trivsel og kompetenceudvikling
• Ferie, sygedage og skat: Du får et kort indblik i sygedagpengeforhold, skattefri godtgørelse, gaveordninger og hvordan lønkørslen fungerer i DOF (Dansk Oplysnings Forbund).
Hvem kan deltage?
Kurset er primært rettet mod aftenskoleledere, men kan også være relevant for bestyrelsesmedlemmer og andre med ansvar for aftenskolens organisation og økonomi.
Undervisere
Kirsten S. Knudsen og Anne Refsgaard, foreningskonsulenter i DOF
Tid og sted
Online via Teams, Mandag den 17. november, kl. 14-16
Materialer
Folkeoplysningsloven, Nyansat i aftenskolen og ansættelsesbrev
Pris
Kurset er gratis for deltagere tilknyttet DOF-medlemsskoler
Baggrund:
Lov og administration af aftenskolen
DOF udbyder nu tre online grundkurser, hvor vi sætter fokus på de vigtigste emner indenfor lov og administration af aftenskolen. Hvert kursus varer to timer, og hvis du er ny, er det en fordel at deltage i alle kurser, da de samlet set giver et godt grundlag for at drive aftenskolen. Du kan også tilmelde dig kurserne enkeltvis, hvis du har brug for at opfriske din viden på et bestemt område.
Kurserne er alle online via Teams. De tre grundkurser omhandler disse emner:
-Aftenskolens rammer og vilkår
-Tilskudsregler
-Ansættelsesvilkår, løn og arbejdsmiljø
Du få tilsendt det nødvendige materiale forud for kurset.
Erfaringen viser, at den faglige viden er nødvendig, men at det også er meget værdifuldt at være med i et netværk af ligesindede, hvor man kan udveksle erfaringer og drøfte forskellige emner. Derfor opfordrer vi alle deltagere i kurserne til at gå med i et netværk og deltage i inspirationsarrangementer i DOF, hvor der er mulighed for mere uformel dialog.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25129
- Første møde:
- 17.11.25 kl. 14:00
- Mødegange:
- 1
- Lektioner:
- 2
Pris
- Gratis for deltagere tilknyttet DOF-medlemsskole
- DKK 0,00
Kirsten S. Knudsen
DOF Foreningskonsulent.
Udviklings- og projektarbejde samt vejledning af foreninger, foreningsudvikling, bestyrelseskurser og strategiprocesser samt ledernetværk og -kurser.
Konsulent på handicapområdet: love og regler, tilgængelighed og ledelsessparring samt sekretær for Udvalget for handicap og særlig tilrettelæggelse (UHS).