Offentliggørelse af billeder på Internet

Billeder af genkendelige personer betragtes også som personoplysninger og skal behandles på lige fod med andre personoplysninger.

Loven definerer dog ikke nogle klare regler om offentliggørelse af billeder på nettet, og lovligheden vil derfor bero på en konkret vurdering.

Billeder vil dog altid kunne offentliggøres, hvis personen har givet sit samtykke.

Situationsbilleder og portrætbilleder

Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller situation er i fokus. Det er f.eks. koncert og koncertgæster, fodboldklubbens aktiviteter eller billeder af et legeplads. Sådan nogle billeder må som udgangspunkt offentliggøres uden samtykke, men det er et krav om, at billeder skal være harmløse og at personer på billedet ikke må føle sig krænket.

Billeder af kunder i en forretning, ansætte på arbejde, besøgende på bar/natklub mm. vil normalt kræve et samtykke for offentliggørelse.

Portrætbilleder, inkl. gruppebilleder (f.eks. klassebilleder), hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer, kræver altid et samtykke. Dette gælder også offentliggørelse (på en hjemmeside mm.) af billeder af virksomhedens ansætte.

Det er vigtigt at huske, at et samtykke både kan være skriftligt og mundtligt. Derfor er det altid en god ide at spørge først, hvis man er i tvivl om et billede må offentliggøres eller ej.

Situationsbillede - kræver ikke et samtykke:

Some description

 

Portrætbillede - kræver samtykke:

Disse to billeder er et godt eksempel på, hvordan en konkret vurdering af billedernes "type" kan være. Da vi uploadede disse billeder, var vi ikke i tvivl om, at det første billede er et situationsbillede, som ikke kræver nogen form for samtykke. Men vi var uenige om det andet billedes karakter. Ligger fokus på de enkelte personer eller på omgivelser/aktivitet? Internt i DOF er vi stadigvæk ikke enige, men selve tvivlen har ført os til "better safe than sorry" konklusion, altså at det er tale om et portrætbillede som kræver et samtykke.

Senest opdateret 23. juni 2022

Dejan3

Dejan Fontana

IT-ansvarlig