Nye lønsatser 1. april og 1. august

Skrevet af:

Jytte Andersen, Konsulent

Udgivet 21. maj 2026

Lønsatserne er som varslet ændret pr. 1. april i år - og reguleres igen allerede 1. august.

Vi har dog endnu ikke modtaget et løncirkulære, men blot en beregningsprocent. Det betyder, at nedenstående satser er vores beregninger, der dog bør være endog meget tætte på - hvis ikke ens med - de endelige satser.

Efter vores beregninger ændres lønnen til:

Lærerløn (ekskl. feriepenge på 12,5%)
Lektionsløn for én undervisningslektion på 45 minutter, svarende til 1,6 arbejdstime:
1. april 2026: 328,63 kr.
1. august 2026: 330,74 kr.

Timeløn for én arbejdstime på 60 minutter:
1. april 2026: 205,40 kr.
1. august 2026: 206,71 kr.

Timeløn til ledere (ekskl. feriepenge på 12,5%)
Timeløn for én arbejdstime på 60 minutter:

1. april 2026: 237,80 kr.
1. august 2026: 239,33 kr.

Aftenskolehåndbogen og ASA er opdateret med disse satser.