Nyt online netværk for skoleledere

Skrevet af:
Kirsten S. Knudsen, Foreningskonsulent
Udgivet 7. august 2025
Mangler du et netværk, hvor du kan diskutere løst og fast, det sjove og det svære, udveksle erfaringer og få ny inspiration? Så skal du da med i Netværk 3 for skoledere!
Vi åbner endnu et online-netværk for skoleledere, så hvis du har ventet utålmodigt, så har du nu chancen for at komme i godt selskab med skoleledere fra hele landet.
Vi starter onsdag den 17. september kl. 14-15.30
Kort om online netværk
- Netværkene mødes 3-4 gange årligt, efter indbyrdes aftale.
- Dette netværk kommer til at ligge på onsdage kl. 14-15.30.
- Netværket foregår online på teams i en fast gruppe, så man kommer til at lære hinanden at kende.
- Vi satser på 7-10 deltagere, men starter gerne op med færre.
- Der bliver ikke skrevet referat af netværksmøderne, men vi samler gerne op på aftaler og videresender links eller materialer.
I et netværk er det deltagerne, der bestemmer dagsordenen, og vi aftaler fra mødets start, hvad vi gerne vil have fokus på. Vi aftaler også, om der er særlige emner til det næstkommende møde og hvordan det skal forberedes.
Fra sekretariatet deltager altid en konsulent, som står for mødeindkaldelse og andre sekretærfunktioner, og vi kan hente kolleger ind, hvis der er behov for særlig viden.
Tilmeld dig opstartsmødet den 17. september her senest 15. september.