Fødderne – vores fundament

Fodsåler, spredte tæer, sort/hvid

Målgruppe
Undervisere tilknyttet DOF-medlemsskoler

Mål og indhold
Fødderne er fundamentet for al fysisk aktivitet og har en stor betydning for kroppen som helhed. Hvordan vi går, står og hvilket fodtøj vi bruger, er alle faktorer der spiller ind i forhold til at give fødderne de bedste betingelser.

Foden er en imponerende konstruktion, dens knogler vejer kun ca. 100 gram, men kan holde til belastninger på flere gange vores kropsvægt og tusindvis af gentagelser.
Led, knogler, muskler og fascier er levende væv, som bliver stærkere, når vi bruger dem - og svagere, når vi er passive. Så vi skal bevæge os og bevare fødder og ben stærke og bevægelige.

Ved at skabe bedre kontakt til fødderne, og ved at træne fødderne både i forhold til styrke og bevægelighed, opleves der ofte en positiv påvirkning - ikke kun af fødderne - men også af kroppen som helhed.

På kurset skal vi blandt andet:
• registrere de sammenhænge, der er mellem fødderne og resten af kroppen
• Belyse, hvordan kan man stimulere og udfordre balancen i holdundervisningen
• analysere forskellige sko og se på, hvilke der giver forskellige fodtyper de bedste arbejdsbetingelser
• analysere gangafvikling
• se på kropsholdning med udgangspunkt i vægtfordelingen på foden og alignment- sammenhængen til knæ og resten af kroppen
• lave forskellige tests af de muskler i fødder og underben, der har en stor betydning i forhold til at bevare en god balance og en stærk og fleksibel fod
• arbejde praktisk med træningsøvelser for både ben og fødder med fokus på både     at aktivere, udspænde og afspænde muskulaturen       

På kurset kommer vi ligeledes ind på teorien bag nogle af de mest typiske gener og ubalancer i foden - såsom forfodsplatfod, knyster, hælspore mm.
Vi arbejder med, hvordan man med både aktive og passive øvelser, med tape, massage, med skovalg mm. kan påvirke og aflaste fodgenerne.

Kurset er en vekselvirkning af teori og praksis.

OBS: Medbring gerne nogle af de sko, som du går mest i.

Underviser  Mette Bøeg
Mette blev Gotveduddannet bevægelsesunderviser, massør og ergonomisk konsulent i 1989 og sidenhen Kraniosakral terapeut i 2002. I en lang årrække var hun faglærer på uddannelsen på Gotvedinstituttet i blandt andet emnerne fødder, bækkenbund og ergonomi. Siden 1989 har Mette også haft privat praksis og har mangeårig bred erfaring med at vejlede, behandle og afhjælpe kropslige gener. Derudover afholder Mette kurser og foredrag - og har i en lang årrække udført ergonomisk vejledning på virksomheder. Se evt. www.privatklinikken.com

Tid Søndag den 12. april, kl. 10-16

Sted Kofoeds Skole, Holmbladsgade 120, 2300 Kbh S

Pris 300 kr. for undervisere tilknyttet DOF medlemsskoler
1200 kr. for andre undervisere

Tilmeldingsfrist Fredag den 20. marts

Tilmelding og betaling
Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20.
Kursusgebyret kan kun refunderes senest 2 uger før kursets start. Ved udeblivelse på selve kursusdagen uden forudgående besked opkræves et udeblivelsesgebyr på 400kr. udover kursusprisen.


Undervisningssted

Kofoeds Skole, København
Holmbladsgade 120
2300 København S

Praktisk information

Hold nr:
26313
Første møde:
12.04.26 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
6

Pris

Ikke tilknyttet DOF-medlemsskole
DKK 1200,00
Deltager tilknyttet DOF-medlemsskole
DKK 300,00
  • Søndag 12.04.26 kl. 10:00 - 16:00

    Sted: Kofoeds Skole, København
    Holmbladsgade 120

Mette Bøeg

Underviser
Mette blev Gotveduddannet bevægelsesunderviser, massør og ergonomisk konsulent i 1989 og sidenhen Kraniosakral terapeut i 2002. I en lang årrække var hun faglærer på uddannelsen på Gotvedinstituttet i blandt andet emnerne fødder, bækkenbund og ergonomi. Siden 1989 har Mette også haft privat praksis og har mangeårig bred erfaring med at vejlede, behandle og afhjælpe kropslige gener. Derudover afholder Mette kurser og foredrag - og har i en lang årrække udført ergonomisk vejledning på virksomheder. Se evt. www.privatklinikken.com