Grønne kor

Jamen som et kor kan vi da ikke lave grønne aktiviteter!?

Vi synger jo bare…

Det er naturligvis ikke altid lige nemt at se sig ind i nye og andre sammenhæng, og ind i mellem støder man ind i, at der bare lige skal ganske få eksempler på bordet – og så åbner helt nye muligheder sig – blandt andet, hvordan man som kor kan lave ”grønne aktiviteter” og være en aktiv medspiller i at fremme et mere bæredygtigt liv.

Vi har her samlet nogle eksempler/forslag til inspiration, hvordan I kan gribe det an.

Vi håber, at det kan være med til at sætte nogle tanker og idéer i gang, så I kan omsætte det, så det passer ind i lige netop jeres kor og jeres lokalområde:

Grønne koncertformater

A) Tema-koncerter

  • Arrangér en ”Grøn koncert” med sange, der omhandler natur, miljø og/eller fællesskab.
  • Kombinér musik med korte oplæg fra lokale grønne initiativer.

 

B) “Earth Songs” – Den klassiske grønne koncert

  • Tema: Natur, klima, håb og forandring.

Forslag til indhold: Sange med naturmotiver, korte oplæg fra lokale klimaaktører, donation eller samarbejde med grønt projekt

 

C) “Cirkulær koncert” – Genbrug som kunst

  • Scenografi og pynt laves af genbrugsmaterialer (evt. workshop med publikum).
  • Sangene handler om livets kredsløb, nye begyndelser, transformation.
  • Publikum afleverer en genstand til genbrug som “billet”.

I kan evt. lave et byttemarked/en bytte-bazar ud af det, hvor publikum medbringer 1  velholdt stykke tøj eller en brugsgenstand, og må tage 1 anden genstand, som en anden har medbragt.

 

D) “Syng naturen frem” – Udendørs koncert

  • Koncert i skov, park, havn eller strand.
  • Publikum vandrer med koret i “stationer”, hver station har en sang.
  • Arrangér det evt. i samarbejde med en naturvejleder, biolog el. lign., som ved udvalgte stationer/stop formidler relevant viden om natur/miljø.

 

E) “Grøn fællesskabskoncert” – Sammen om fremtiden

  • Koret synger 5–8 numre
  • Publikum synger med på 2–3 fællesnumre
  • Indslag fra lokale elever, unge- eller seniorgrupper

 

F) “Natur & Nordlys” – Stemningskoncert i mørket

  • Kun levende lys
  • Rolige sange
  • Fokus på ro, eftertanke og bæredygtighed i hverdagen

Samarbejder med lokale grønne aktører

  • Syng ved arrangementer, der sætter fokus på klima, bæredygtighed etc. - f.eks. klimauger, fællesspisninger, grønne festivaler eller grøn by-dag.
  • Samarbejd med lokale natur- eller miljøorganisationer/ og -foreninger, den lokale genbrugsstation, genbrugsbutikker, bibliotek mm.
  • Lav fælles projekter – fx plantning af træer, vilde fælles udeområder eller støtte til biodiversitetsprojekter, koblet med koncertaktiviteter.
  • Afhold en udendørs koncert i en park, have eller natursted, hvor publikum opfordres til at komme til fods/cykel, og der indsamles til et lokalt natur-projekt eller klimainitiativ eller arrangeres efterfølgende fællesspisning med fokus på madspild, klimavenlig mad eller slige sammen med lokal aktør.

Grønnere drift i hverdagen

Transport

  • Tilskynd samkørsel, cykling eller offentlig transport til prøver og øvegange.
  • Lav f.eks. en lille samkørselsliste
  • Arrangér en fælles cykel- eller gåtur til en øvegang som symbolsk “grøn dag”.

Materialer

  • Brug digitale noder når muligt (PDF’er på tablets, mobiler eller print efter behov).
  • Tryk kun det nødvendige – gerne dobbeltsidet og på genbrugspapir.

Indkøb

  • Køb klimavenligt (f.eks. miljøcertificeret kaffe/te).
  • Undgå engangsservice til øvegange og arrangementer. Brug genbrugsservice eller indfør princippet om BYOK ”bring your own kop (and tallerken)”.
  • Tilbyd klimavenlige snacks og drikke ifm. arrangementer.

Lokaler

  • Tal med aftenskolen om at sikre energivenlige øvelokaler (LED-lys, god varme-/ventilationsstyring).
  • Sørg for god sluk-kultur (lys, projektorer osv.).
  • Anvend de affaldssorteringsmuligheder, der til rådighed i/ved lokalet. Hvis de ikke er der, så evt. opfordre til, at det bliver indført.

Merchandise

  • Hvis koret producerer merchandise, så vælg miljøvenlige materialer.

Kultur og fællesskab omkring grøn omstilling

  • Tag en fælles snak én gang årligt om: Hvad kan vi gøre i år?
  • Udpeg en “bæredygtigheds-ambassadør” i koret.
  • Fejr små skridt – f.eks. “Vi sparer nu X antal print om året”.

Synliggørelse og inspiration

  • Del korets grønne tiltag på sociale medier eller andre sammenhæng. Inspirerer både publikum og andre kor.
  • Inviter publikum til at deltage – f.eks. “Kom i grøn transport”-kampagner ved koncerter.

Et “grønt kor-kodeks”

Et lille dokument med 5–7 enkle principper, som koret tilslutter sig.
F.eks.

  • Vi tænker over transport
  • Vi minimerer spild og engangsprodukter
  • Vi tænker over vores indkøb
  • Vi bruger digitalt materiale, når muligt
  • Vi støtter grønne lokale initiativer