Kommunale udviklingspuljer

Kommunerne landet over har afsat midler til udvikling af folkeoplysningen. I flere kommuner har de midler tilbage, når året er gået. De bliver simpelthen ikke søgt - og det er ærgerligt!

For at få del i midlerne skal I sende en underbygget ansøgning. Her finder du råd, vejledning og inspiration til ansøgninger, så din skole kan få økonomiske midler til at understøtte udviklingen af gode fællesskaber i din kommune. 

Udkast til ansøgningen

Vi ved, det er et stort arbejde at udvikle og opdyrke nye folkeoplysende initiativer. Derfor har vi udarbejdet en skabelon, du frit kan bruge, hvis I har en god ide til et udviklingsprojekt. Skabelonen tager udgangspunkt i de ønsker og forventninger, kommunerne har til en kvalificeret ansøgning.

Vi har også lavet 'råudkast' til konkrete ansøgninger, som du frit kan tilrette til lokale forhold i din kommune, inden de fremsendes til folkeoplysningsudvalget til sparring og godkendelse.

Tilretningen er nødvendig både i forhold til lokale samarbejdspartnere og måske også i forhold til den økonomiske disponering. Budgettet kan frit tilrettes efter omfanget af jeres indsats.

Det vigtigste for den samlede ansøgning er, at formål, indhold, målgruppe, effekt og budget står i realistisk forhold til hinanden.

Og så kan man naturliges ikke få midler til 'ordinær drift'. Til gengæld ser langt de fleste kommuner meget positivt på ansøgninger, der inddrager andre aktører og nye målgrupper i det folkeoplysende arbejde.

Trivsel og folkelig, grøn omstilling

Vores projektidéer tager afsæt i DOF’s folkeoplysende indsats for at understøtte to store samfundsdagsordener: trivsel og bæredygtig omstilling. Alle ansøgninger bygger på tanken om fællesskab og inklusion – ”Vi udvikler os sammen”. Vi tror på, at udvikling sker i samarbejde – med lokale aktører, skoleledelser, bestyrelser, medlemmer og undervisere.

Og husk: DOF-sekretariatet står altid klar som sparringspartner, hvis I ønsker hjælp til at tilpasse jeres ansøgning. Vi hjælper meget gerne.

Senest opdateret 10. oktober 2025

Skabeloner til ansøgninger

Skabelonerne ligger som Word-filer, du kan downloade, tilpasse og sende til kommunen.

Gitte

Gitte Overgaard

Projektkonsulent