MailChimp og Canva

Flere virksomheder tilbyder gode vilkår til almennyttige foreninger – såsom aftenskoler.

Vi har erfaret, at aftenskoler kan få 15 procent rabat på nyhedsmailsystemet MailChimp og bruge layoutprogrammet Canva Pro gratis, hvis de registreres som ”non-profit”-organisationer.

MailChimp – 15 procent rabat

For at få adgang til rabatten skal du gøre følgende. Bemærk, at det formodentligt kræver, at din skole allerede har en konto hos MailChimp – og at det er kontoens mailadresse, der bruges i det følgende (under punkt 5).

  1. Besøg MailChimps kontaktside: com/contact/
  2. Klik på ’Topic’-menuen og vælg ’Billing’.
  3. Klik på ‘What kind of billing question do you have?’ og vælg ‘Non-profit Discount Requests (Int'l)’.
  4. Herefter klikker du på ’Access our contact form’, der står lidt længere nede på siden under ’Didn't find what you're looking for?’.
  5. Udfyld kontaktformularen.
    Under ’Subject’ kan du skrive:
    ”Non-profit discount application”
    Under ‘Message’ kan du skrive:
    “On behalf of [din skoles navn] I would like to apply for a non-profit discount. You can read about us here: [skole webadresse]”

Herefter vil du få svar fra MailChimp pr mail. Hvis ikke I får rabatten, kan det være, de ønsker ekstra oplysninger, som I så blot giver.

Canva – gratis

Alle kan gratis bruge Canva, men hvis du vil have fuld adgang til alle de mange muligheder i Canva Pro, skal du normalt betale. Som aftenskole og dermed non-profit kan du dog få Canva Pro gratis.

Inden du ansøger om godkendelse som non-profit organisation, skal du først oprette en Canvakonto, hvis du ikke allerede har en. Det kan du gøre her.

Herefter skal du udfylde og indsende Canvas ansøgningsformular:

  1. Klik på ’Kom i gang’ i popup-vinduet.
  2. Vælg ’Registreret nonprofitorganisation’ under ’Type af nonprofitorganisation’.
    Vælg land, hvis det ikke allerede er gjort.
    Find din skole under ’Organisationens navn eller id’. Du finder den ved at starte med at skrive skolenavnet i feltet.
    Klik ’Fortsæt’.
  3. Kontroller at oplysningerne er korrekte og klik ’Send’.

Herefter afventer du svarmail fra Canva.

I DOF’s tilfælde viste det sig, at vi var registreret forkert som ’Certified teaching & training’, hvilket gav et afslag. Men vi sendte efter anmodning nogle fotos fra vores aktiviteter og en engelsk beskrivelse af vores formål, hvorefter vi straks blev godkendt. Får du samme afslag, kan du tilpasse og bruge nedenstående formulering i dit svar til Canva. Husk, at du kun kan sende vedhæftninger og ikke links i svaret.

“[Din skoles navn] is a local evening school in [din by], Denmark conducting non-formal adult education (Folkeoplysning). We are an independent member of Dansk Oplysnings Forbund - a national association of evening schools providing lifelong learning on an open and neutral basis – independent of party political ideology.”

Få hjælp

Hvis du støder ind i problemer med ovenstående eller har spørgsmål, skal du endelig blot kontakte Martin Hansen.

Senest opdateret 20. november 2025

Martinh

Martin Hansen

Kommunikationskonsulent