Grønne kor
Jamen som et kor kan vi da ikke lave grønne aktiviteter!?
Vi synger jo bare…
Det er naturligvis ikke altid lige nemt at se sig ind i nye og andre sammenhæng, og ind i mellem støder man ind i, at der bare lige skal ganske få eksempler på bordet – og så åbner helt nye muligheder sig – blandt andet, hvordan man som kor kan lave ”grønne aktiviteter” og være en aktiv medspiller i at fremme et mere bæredygtigt liv.
Vi har her samlet nogle eksempler/forslag til inspiration, hvordan I kan gribe det an.
Vi håber, at det kan være med til at sætte nogle tanker og idéer i gang, så I kan omsætte det, så det passer ind i lige netop jeres kor og jeres lokalområde:
Grønne koncertformater
A) “Earth Songs” – Den klassiske grønne koncert
- Tema: Natur, klima, håb og forandring.
Forslag til indhold: Sange med naturmotiver, korte oplæg fra lokale klimaaktører, donation eller samarbejde med grønt projekt
B) “Cirkulær koncert” – Genbrug som kunst
- Scenografi og pynt laves af genbrugsmaterialer (evt. workshop med publikum).
- Sangene handler om livets kredsløb, nye begyndelser, transformation.
- Publikum afleverer en genstand til genbrug som “billet”.
I kan evt. lave et byttemarked/en bytte-bazar ud af det, hvor publikum medbringer 1 velholdt stykke tøj eller en brugsgenstand, og må tage 1 anden genstand, som en anden har medbragt.
C) “Syng naturen frem” – Udendørs koncert
- Koncert i skov, park, havn eller strand.
- Publikum vandrer med koret i “stationer”, hver station har en sang.
- Arrangér det evt. i samarbejde med en naturvejleder, biolog el. lign., som ved udvalgte stationer/stop formidler relevant viden om natur/miljø.
D) “Grøn fællesskabskoncert” – Sammen om fremtiden
- Koret synger 5–8 numre
- Publikum synger med på 2–3 fællesnumre
- Indslag fra lokale elever, unge- eller seniorgrupper
E) “Natur & Nordlys” – Stemningskoncert i mørket
- Kun levende lys
- Rolige sange
- Fokus på ro, eftertanke og bæredygtighed i hverdagen