Det kommunale perspektiv
Folkeoplysningsloven er rammen om mulighederne for støtte til folkeoplysende aktiviteter, men den udgør ikke alene grundlaget for arbejdet med aftenskoleaktiviteter.
Loven giver nemlig kommunerne mulighed for at sætte eget præg på tilskuddenes størrelse og fordeling. Samtidig stiller loven krav om at kommunen samarbejder med borgerne, så aktørerne får indflydelse på politik og fordeling af midler på området. Loven stiller også krav om, at kommunerne fører tilsyn med hvordan tilskuddene bliver brugt.
Det kan du læse mere om i dette afsnit af Aftenskolehåndbogen, hvor vi har indtaget et kommunalt perspektiv.
Se hele Folkeoplysningsloven her
Dialog med DOF
DOF er selvfølgelig først og fremmest sat i verden for vores egne medlemsskoler, men vi er også glade for dialog med kommunale medarbejdere om emner inden for folkeoplysning, aftenskoledrift, og lovtolkning både overordnet og i detaljerne. Vi sætter pris på at tale med kommunale repræsentanter på området, fordi vi sammen bliver klogere.
Senest opdateret 30. juni 2025

Kirsten S. Knudsen
