Ny ferielov

Ny ferielov

3. oktober 2018 Lov og ledelse

Der er vedtaget en ny ferielov, som træder i kraft den 1. september 2020. Samtidig vil der være en overgangsperiode, der løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Ændringen er lavet, for at man skal kunne afholde ferie samtidig med, at ferien opspares.

De væsentligste ændringer er:

Ændring af ferieår

Optjeningsperiode: 1/9 – 31/8 (12 måneder) (ferieåret)

Afholdelsesperiode: 1/9 – 31/12 (16 måneder)

Det betyder, at den ferie, man optjener i eksempelvis september måned, kan afholdes fra oktober måned.

Afholdelse af betalt ferie på forskud

Det er blevet muligt at afholde ferie på forskud. Der kan læses mere om det på hjemmesiden under Aftenskolehåndbogen.

Ferietillæg (udbetales til lønmodtagere, der ikke får feriepenge via FerieKonto)

Ferietillæg udbetales i to rater:

  • 1/9 – 31/5 udbetales sammen med maj-lønnen, og
  • 1/6 – 31/8 betales sammen med august-lønnen.

Overgangsperioden

Overgangsperioden løber fra den 1. september 2019 til 31. august 2020.

Følgende datoer, skal man forholde sig til i overgangsperioden:

  • 1. januar - 31. august 2019 optjener vi ferie, som kan afholdes 1. maj - 31. august 2020
  • 1. september 2019 - 31. august 2020 optjener vi ferie, som indefryses (se herunder).
  • 1. september 2020 starter ny ferieordning - hver måned sparer vi 2,08 feriedage op, som kan afholdes den efterfølgende måned.

Indefrysning af feriedage

For at holde styr på de ekstra opsparede feriedage, får vi en periode på et år, hvor feriedagene “indefryses”. Disse dage kan ikke afholdes eller udbetales, før man forlader arbejdsmarkedet. I denne periode kan man afholde opsparet ferie fra det foregående år, og så snart perioden er slut, starter den nye ferielov, hvor man kan afholde ferie i takt med, at man sparer feriedage op.

Tilbage til nyhedsoversigten