Du er her: Nyheder » Nyhedsoversigt

Nyheder

27. januar 2016

Nyt netværk om Folkeoplysning for Flygtninge

DOF vil gerne understøtte og inspirere de DOF-skoler, der ønsker at lave kurser, aktiviteter, events og lignende for, med og om flygtninge. Derfor danner vi et Folkeoplysning for Flygtninge-netværk. Her vil vi udveksle erfaringer, afprøve nye idéer og få inspiration hos hinanden. Det vil også være muligt at lave aftaler om fælles initiativer. Alle, som har lyst til at vide mere om emnet eller bidrage med viden og erfaringer, er velkomne i dette nye DOF-netværk.  Første møde er fredag d. 5. februar kl. 11.00 – 14.00 hos DOF i Roskilde. Læs mere og tilmeld dig her .

Nyt i DOF | Støtte og inspiration
12. januar 2016

Tilskudsdatabasen FUNDING-europe

DOF har indtil nu formidlet abonnement til interesserede skoler på Tilskudsbasen.dk. Dette abonnement er udløbet pr. 31. december 2015. Tilskudsbasen er nu relanceret under navnet FUNDING-europe (www.funding-europe.dk). Den nye udgave indeholder fortsat en database over tilskudsmuligheder og er udvidet med forskellige faciliteter, bl.a. debatforum. Få gratis abonnement DOF-skoler kan fortsat få gratis abonnement hertil. Blot skal skolen bede om at blive oprettet - også selv om den tidligere har haft abonnement til Tilskudsbasen. Er du interesseret i at få adgang/abonnement til denne nye platform, bedes du kontakte Lars Refsing.

Nyt i DOF | Støtte og inspiration
11. januar 2016

80.000 kr. til folkeoplysning for flygtninge

Kulturministeriet har netop uddelt 4. mio. kr. til forskellige folkeoplysende projekter, og i kategorien ”inddragelse af nye brugergrupper i folkeoplysningen” har DOF i samarbejde med DOF Helsingør Aftenskole og DOF Rødovre Kulturelle Aftenskole modtaget 80.000 kr. til et projekt, som skal hjælpe syriske flygtninge ind i det danske samfund. Overskriften er ”For-integrationsforløb for syriske krigsflygtninge”, og med dette vil de to skoler udvikle og afprøve en helt konkret model for aftenskolekurser. Indholdet er en introduktion i det danske samfund og omfatter emner som dagligliv i Danmark, danske institutioner, begreber, kulturer og traditioner. Målet er også, at udvikle en skabelon til et alment introduktionsforløb for flygtninge, som kan udbredes til andre aftenskoler i andre kommuner, hvor det er relevant. Kurset er tænkt som et kulturelt supplement til de sprogkurser, som alle flygtninge gennemfører. DOF er med i initiativet ”Folkeoplysning for flygtninge”. Har du erfaringer på området, vil du vide mere om andres erfaringer, eller har du lyst til at deltage i et netværk af skoler, der arbejder med flygtningeinitiativer – stor som små – så hører vi gerne fra dig. Kontakt foreningskonsulent Anne Refsgaard.

Nyt i DOF | Støtte og inspiration
6. januar 2016

De nye 2016-satser

DOF's Aftenskolehåndbog er opdateret med de 2016-satserne for ATP, sygedagpenge, diverse bidrag og kommunale tilskud, skattefri godtgørelser og så videre. Find de opdaterede sider her: Satser - løn og ATP  (lønsatser reguleres først til april) Satser - sygedagpenge, G-dage og bidrag Satser - lokaletilskud, mellemkommunal refusioner Satser - skattemæssige

Lov og ledelse
6. januar 2016

Fællesfoldere forår 2016

Tre af DOF's regionskredse er gået sammen om fællesfoldere for deres vinter og forårskurser og -aktiviteter. Robin Kristiansen har stået for koordinering, indsamling af kurser, redigering og layout og Lars Refsing står for trykning. Du kan finde alle tre kataloger herunder i en bladrevenlig pdf: Fællesfolder Midtjylland Øst Fællesfolder Storkøbenhavn Fællesfolder Nordsjælland

Lov og ledelse | Støtte og inspiration
5. januar 2016

DOF Studietur 2016 - UDSOLGT

Kom på kulturel rundtur til Assisi i Umbrien og Siena i Toscana med DOF fra 27. maj til 1. juni. På denne rejse får vi mulighed for at opleve store historiske impulser og bygge bro over 2600 års historie fra Etruskerne, Romerne og videre ind i vores egen tidsalder. Vi vil opleve Assisi med de stærke spirituelle og asketiske traditioner og Siena med en rigdom af kunst, finanser og ikke mindst madtraditioner. Bemærk, at pladserne normalt fyldes hurtigt op! Hent indbydelsen her (pdf) Tilmeld dig her OBS! 6. januar: Der har været en overvældende interesse for studieturen og vi må allerede nu melde udsolgt af alle pladser. Du kan eventuelt skrive dig på venteliste, hvis nogle skulle vælge at melde fra igen.

Nyt i DOF | Støtte og inspiration
10. december 2015

Ny pulje: DOF’s Kunstpulje

Som et forsøg åbner DOF i 2016 for en ny pulje, der er målrettet ’kunstområdet’, også kaldet ’de manuelle fag’: DOF’s Kunstpulje. DOF’s Kunstpulje skal understøtte medlemsskolernes initiativer for at synliggøre og formidle skolens aktiviteter inden for de manuelle fag og samtidig bidrage til at synliggøre DOF og skolens tilhørsforhold til landsorganisationen. DOF’s Kunstpulje yder støtte i portioner af op til 5000,- og støtten gives til honorar til en eller flere medvirkende ved et offentligt arrangement, hvor kursister på skolens hold inden for de manuelle fag udstiller eller på anden vis præsenterer, hvad der arbejdes med. Et eksempel kunne være en fernisering på en ’elev-udstilling’, som åbnes med et foredrag eller en debat med en kendt kunstner eller artist, men der kunne være mange andre muligheder. Læs vilkårene for DOF’s Kunstpulje – og kontakt musik- og kulturkonsulent Pernille Marstrand, hvis du har spørgsmål til disse.

Musik og kultur | Nyt i DOF | Støtte og inspiration
8. december 2015

Spektrum: Om ledelse

Spektrum nr. 7 er på gaden, og temaet er: Ledelse. Under dette tema kan du læse om det eksemplariske lederskab, som Per Larsen ser det. Du kan lære lidt om konflikthåndtering, og få gode råd til, hvordan din aftenskole klarer et lederskifte. Herudover er der et portræt af aftenskolen SALTO, noget om fordeling af tilskud i kommunerne, om digital markedsføring, fælles medlemsmøde i to DOF-regioner og meget mere. Spektrum er sendt ud til alle skoleledere og bestyrelsesmedlemmer i DOF - samt til kommuner og samarbejdspartnere. Du finder en elektronisk udgave af Spektrum her.

Nyt i DOF | Støtte og inspiration
3. december 2015

Rabat på foredrag

DOF har lavet en rabataftale vedrørende foredrag med firmaet Playmaker Booking. Her kan medlemsskolerne booke alt fra tv-værter, kendte sportsnavne, iværksættere til dansestjerner fra ”Vild med dans”. Rabatterne er mellem 10 % til 20 % af foredragsprisen. Læs mere om aftalen og andre bookingbureauer her .

Støtte og inspiration
19. november 2015

Støtte til handicapundervisning

Medlemskoler kan nu søge om støtte til ekstraordinære udgifter i forbindelse med undervisning af deltagere med handicap. DOF har modtaget en bevilling fra Kulturministeriet i henhold til folkeoplysningslovens § 44, stk. 2 til handicapbetingede udgifter som fx nødvendig befordring, tolkebistand (tegnsprog), tekniske hjælpemidler (teleslynge mv.) på ca. 44.000 kr. til indeværende år. Send en mail til Niels-Anton Svendsen SENEST den 30. november og oplys formål og beløb, så vil jeg kontakte jer. Bemærk at alle udgifter skal bilags-dokumenteres!

Handicap- og specialundervisning | Støtte og inspiration