Du er her: Medlemsservice » Info om corona » Retningslinjer » Tips og retningslinjer

Tips og retningslinjer

Det er yderst vigtigt, at I som skoleledere eller bestyrelse har sat jer grundigt ind i de gældende retningslinjer, og får dem omsat til til en praksis, der er tilpasset jeres lokaleforhold og målgrupper. Find link til de opdaterede retningslinjer her.

Som supplement til retningslinjerne har vi indsamlet en række tips fra DOF-skolerne, på de erfaringsmøder vi har holdt i perioden.

Hygiejne og rengøring

  • Den ekstra rengøring og løbende afspritning, der er behov for i øjeblikket, er svær at nå mellem holdene, derfor er det en god ide, at både underviser og deltagere tager del i den. Lige så vel som man altid gør rent i skolekøkkenet og fejer i håndarbejdslokalet, kan man gøre det til et fælles ansvar, at der er sprittet af inden næste hold (og undervejs i undervisningen).
  • Lokaler skal jævnligt gøres rene uanset hvor meget der sprittes af.
  • Sørg for håndsprit til underviserne, udenfor undervisningslokalet og inde i lokalet
  • Sørg for sæbe, engangshåndklæder og håndsprit ved alle toiletter
  • Sørg for god information ved toiletter om hygiejne og rengøringsforhold
  • Informer både i fællesarealer og undervisningslokaler, gerne med de informationsplakater, der er stillet til rådighed af Sundhedsstyrelsen samt opslag om de specifikke retningslinjer i jeres lokaler.

Særligt om det sociale

  • Del ikke kopper og termokander - medbring egen kaffe/the
  • Hold pause med kageordningen og medbring egne snacks
  • Undgå knus og håndtr

Særligt om skolekøkken

  • Opdel holdet i grupper og bliv i grupper under hele kurset
  • Inddel køkkenet i arbejdszoner og hav faste pladser
  • Lad ikke redskaber gå videre til en medkursist, medmindre redskabet er vasket eller afsprittet.
  • Udnævn en bordformand, der står for borddækning og opskænkning
  • Hold fysisk afstand på mindst 1 m. i alle sammenhænge

Særligt om bassinundervisning

  • Undgå så vidt muligt at bruge redskaber.
  • Hvis der alligevel bruges redskaber, er det bedste råd at de rengøres med vand og sæbe og skrubbes med en børste. Rådet er givet af Statens Serum Institut (tlf. 32683268).
  • Lav en plan for, hvordan I overholder 1 meters afstand i omklædningsrum
  • Informér og sæt plakater op om adfærd i omklædningsrummet
  • Sprit skabsnøgler af mellem holdene eller undgå brug af skabe
  • Etabler en byttezone i bassinlokalet, hvor et hold kan holde sig klar til at gå i bassinet
  • Sårbare målgrupper skal selv vælge, om de tør komme til undervisning, når I har informeret grundigt om, hvordan aftenskolen lever op til retningslinjerne
  • Hvis deltagere eller undervisere ønsker værnemidler, findes der masker, der dækker hele ansigtet, når man er i vand. Se eksempel her

Særligt om korundervisning

  • Organisér ankomst på forskellige tidspunkter, så myldretid undgås
  • Print selv og medbring egne noder
  • Sørg for jævnlig afspritning/rengøring af tangenter, nodestativer og stolekanter/armlæn (kontaktflader)
  • Hold 2 meter fri til alle sider ved sang
  • Syng i samme retning, og lav opstilling i forskudte rækker fremfor halvbue
  • Øv så vidt muligt udenfor - med afstand og afprøv undervisningsformer i mindre grupper
  • Hav en fast plads, hvor man bliver mens der synges i lokalet
  • Udluft lokalet - gerne et par gange i timen
  • Afsøg muligheder for at låne større lokaler i lokalmiljøet (virksomheder, institutioner m.fl.)

DOF anbefaler 

DOF anbefaler at aftenskoler går sammen om at skabe de bedst mulige betingelser for undervisningen. Derfor opfordrer vi til at bruge de lokale samråd og stå sammen på tværs af forbund om at få de bedst mulige betingelser, herunder adgang til offentlige lokaler og rengøring.

 

Print Friendly and PDF

Senest opdateret d. 16. september 2020