Du er her: Medlemsservice » Info om corona » Hjælpepakker » Afregning af Kulturministeriets hjælpepakke

Afregning af Kulturministeriets hjælpepakke

Kulturministeriets hjælpepakke til aftenskoler og daghøjskoler er nu udløbet. Alle, som har søgt og fået penge fra puljen, skal senest 8. december 2020 afrapportere til Slots- og Kulturstyrelsen. Dette fremgår også af tilsagnsbrevet, som er modtaget i forbindelse med ansøgningen.

I DOF anbefaler vi, at man venter lidt endnu med at indsende det endelige regnskab. Vi vil i ugerne efter efterårsferien tilbyde en række onlinemøder om regnskabsaflæggelsen. 

Der er en god vejledning på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside (se links nedenfor), men er du i tvivl, så er du altid velkommen til at kontakte os i DOF og så vil vi hjælpe på vej så godt vi kan. 

Du skal vælge gruppe nedenfor afhængigt af hvor stort et beløb, aftenskolen/daghøjskolen har modtaget i kompensation. 

Kompensation op til 100.000 kr. 

Find vejledning og regnskabsskema for tilskud under 100.000 kr. her

Der skal indsendes regnskabsskema med underskrift af de tegningsberettigede. Bemærk at der er to faneblade i skemaet, som begge skal udfyldes. Bilag skal ikke indsendes men gemmes i 5 år efter dette års udgang.

Hvis skolen bliver udtrukket i en stikprøvekontrol til at skulle aflevere det fulde regnskab, vil man få direkte besked og vejledning.

Kompensation mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. 

Find vejledning og regnskabsskema for tilskud mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. her

Der skal indsendes regnskabsskema underskrevet af de tegningsberettigede og en regnskabskyndig person. Bemærk at der er tre faneblade i skemaet, som alle skal udfyldes. Bilag skal ikke indsendes men gemmes i 5 år efter dette års udgang.

Kompensation over 500.000 kr. 

Find vejledning og regnskabsskema for tiskud over 500.000 kr. her

Der skal indsendes regnskabsskema underskrevet af de tegningsberettigede og en statsautoriseret eller registreret revisor. Bemærk at der er tre faneblade i skemaet, som alle skal udfyldes. Bilag skal ikke indsendes men gemmes i 5 år efter dette års udgang. 

Print Friendly and PDF

Senest opdateret d. 11. september 2020