Du er her: Medlemsservice » Info om Corona » Generalforsamling 2020

Generalforsamling 2020

I DOF anbefaler vi, at man, så snart der er mulighed for det, indkalder og gennemfører den generalforsamling, som mange har måttet aflyse i foråret. Vi samler her de vigtigste spørgsmål, vi har modtaget i forbindelse med afviklingen af generalforsamling. 

Kan vi helt kan undlade at afholde generalforsamling i 2020?

DOF anbefaler, at generalforsamlingen afholdes i 2020, da regnskabet skal godkendes af foreningens højeste myndighed, som er generalforsamlingen, ligesom det er fordelagtigt at fastholde kadencen med valg til bestyrelsen. Generalforsamlingen skal afholdes, fordi foreningsdemokratiet er vigtigt, og skulle der ydermere opstå problemer eller tvister i ledelsen af foreningen, vil en manglende generalforsamling være kritisk. 

Er generalforsamlingen lovlig, når den afholdes i efteråret?

I 2020 hvor generalforsamling har måttet udskydes vil man med stor sandsynlighed ikke kunne overholde foreningens vedtægter i forhold til tidsfristen for afholdelse. Derfor skal dirigenten – når generalforsamlingen bliver afholdt – sørge for at foramlingen godkender, at man er beslutningsdygtig på trods af, at mødet afholdes for sent på året. Hvis forsamlingen accepterer dette, er generalforsamlingen lovlig og beslutningsdygtig. 

Hvordan håndterer vi den praktiske gennemførelse i forhold til deltagerantal og forplejning?

Ved arrangementer, hvor man fortrinsvist sidder ned (foredrag, generalforsamlinger mv.) må der pt. være op til 500 mennesker samlet. Lokalet skal være så stort, at der er minimum 2 kvadratmeter pr. person og der skal være minimum 1 meters afstand mellem hver person (fra næsetip til næsetip). Er man over 10 personer skal man sidde på faste pladser og alle skal have retning imod talerstol/scene. Eventuel forplejning skal indtages på den faste plads. Man bør derfor nøje overveje, hvordan man organiserer det praktisk. 

Hvis der er spisning i forbindelse med generalforsamlingen gælder de regler, der er for stedet, hvor mødet afholdes. 

  • Er det et serveringssted, så skal alle bære mundbind, når man ikke sidder ned på sin plads, og arrangementet skal slutte senest kl. 22.00.
  • Hvis aftenskolens selv medbringer mad til mødet og det ikke foregår på et serveringssted, kan det sammenlignes med afholdelse af private fester, hvor der gælder andre regler/vejledninger. I sådanne tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt stadig at følge de gældende regler for cáfeer, restauranter mv. og bede deltagerne om at bære mundbind, når de ikke sidder ned. 

Er I i tvivl, så kontakt os gerne i DOF.

Print Friendly and PDF

Senest opdateret d. 5. november 2020