Du er her: Medlemsservice » Aftenskolehåndbogen » Foreningen » Foreningens organisation

Foreningens organisation

Foreningen er den organisatoriske ramme om aftenskolens virke og samtidig der, hvor ansvaret er placeret.

En gang årligt får medlemmerne muligheden for at udøve deres medlemsdemokrati (generalforsamlingen) ud fra et givent regelsæt (vedtægterne). Det er derfor medlemmerne, som vælger, hvem der har ansvaret for foreningen (bestyrelsen). Generalforsamlingen og/eller bestyrelsen vælger, i hvilken retning foreningen skal drives (strategien).

Foreningen skal kunne gøre rede for, hvem der er medlemmer, og hvordan man bliver medlem.

Bestyrelsen ansætter skolelederen, som de tildeler ansvaret for den daglige drift.

Introduktion til bestyrelsesarbejdet

DOF har lavet en folder, der fortæller om en række relevante temaer omkring at sidde i en bestyrelse. Teksterne har tidligere været bragt i medlemsbladet Spektrum.

Folderen sendes ud til nye bestyrelsesmedlemmer, når DOF får kontaktoplysninger på disse. Desuden sender vi gerne ud til medlemsforeningerne, men den kan også findes elektronisk herunder.

Print Friendly and PDF

Senest opdateret d. 8. oktober 2019