Du er her: Inspiration » Fleksibel tilrettelæggelse

Fleksibel tilrettelæggelse

Hvad er fleksibelt tilrettelagt undervisning?

Den korte version er, at det er undervisning, som i sin tilrettelæggelse adskiller sig fra traditionel aftenskoleundervisning, men som stadig er et undervisningsforløb på et hold. 

Eksempler på fleksibelt tilrettelagt undervisning

E-læring er fleksibelt tilrettelagt undervisning, da det adskiller sig fra traditionel undervisning. Deltagerne er på et hold og 30% af undervisningen skal foregå ved fysisk fremmøde, men op til 70% kan altså foregå i et virtuelt undervisningslokale.

Åbne studiekredse er kendetegnet ved, at der ikke er en fast underviser på holdet, men ofte er det holdet selv, som bidrager med faglig viden til undervisningen og de faglige drøftelser.

Værkstedshold vil typisk være en del af et undervisningsforløb, hvor underviseren er til stede og underviser i dele af kursuslektionerne, mens der er mulighed for at deltagerne har mere tid til at arbejde med deres emner i resten af kursuslektionerne. Her kan de hjælpe og inspirere hinanden, da det stadig foregår på holdet.

Workshop hvor man arbejder i en gruppe med en defineret opgave.

Din egen idé til et hold. Kontakt os gerne og få sparring på hvordan du kan tilrettelægge din undervisning, hvis du ønsker at lave kurser med fleksible tilrettelæggelsesformer.

Fælles for al fleksibelt tilrettelagt undervisning er, at det er en god idé at få det forhåndsgodkendt på kommunens forvaltning først. Det er i sidste ende kommunen, som vurderer, om de vil godkende kurset som fleksibelt tilrettelagt undervisning og dermed om det kan indgå i tilskudsregnskabet.

Få mere at vide

Du er meget velkommen til at kontakte Anne Refsgaard, hvis du vil vide mere om dine muligheder med fleksibelt tilrettelagt undervisning. Læs om regler og økonomi her.

Print Friendly and PDF

Senest opdateret d. 18. oktober 2019