Aktiviteter for mennesker med lungesygdomme
Dansk Oplysnings Forbund har indgået en samarbejdsaftale med Lungeforeningen. Det betyder, at undervisere på DOF-skoler kan deltage i et kursus hvor de får basal viden om lungesygdomme og lærer hvordan man tilrettelægger og tager hensyn til det i sin undervisning. Det betyder også, at mange flere mennesker med lungeproblemer har mulighed for at deltage i kor, sang- eller bevægelsesundervisning tilrettelagt netop for mennesker med KOL, astma eller andre lungeproblemer.
Er du skoleleder eller underviser i en DOF-skole, kan du få flere oplysninger om kurset ”Det bedste liv lungerne kan trække” på DOF Underviser, via nyhedsbrev for undervisere eller ved at kontakte DOF’s sekretariat. Har du allerede lungehold i en DOF-skole og ikke er nævnt på listen nedenfor, så kontakt os for at komme på listen.
Har du selv dårlige lunger f.eks. på grund af sygdomme som KOL eller astma og ønsker at deltage i et lungekor eller på et hold, hvor du lærer at træne og vedligeholde den lungekapacitet, du faktisk har, så kig på listen nedenfor. Her har vi samlet links til en række kor, sanghold og bevægelseshold, som alle har velkvalificerede undervisere. Kurserne er med til at styrke dit velbefindende og giver dig mulighed for at være sammen med ligestillede. Er der ikke et tilbud i dit lokalområde, så tag kontakt til din lokale DOF-skole eller til os i landsorganisationen. Så vil vi se på mulighederne for at få et hold op at stå. Du kan også tjekke om der er et kor i din lokale afdeling af Lungeforeningen.
Vil du vide mere om lungesygdomme eller blive medlem af Lungeforeningen, kan du læse mere på Lunge.dk.
Herunder finder du en liste over hvilke aftenskoler, der er medlem af Dansk Oplysnings Forbund og som tilbyder kor, sangundervisning og bevægelse for mennesker med lungesygdomme.
Kor og sangundervisning
Ballerup: Lautrupgaard Musikfabrik
Fredericia: Den Kreative Aftenskole
Herning: DOF Herning Aftenskole
Holstebro: Den Frie Musikskoles Aftenskole
Kolding: DOF Kolding Aftenskole
København: Rytmisk Center
Middelfart: DOF Lillebælt
Nordfyn: DOF Nordfyn Aftenskole
Næstved: DOF Næstved Aftenskole
Odder: Musikskole for Voksne (søg under kor)
Odense: DOF Paarup Aftenskole
Randers: 3KAarhus
Ry: Ry Aftenskole
Sønderborg: DOF Sønderborg
Vejen: DOF Vejen
Viborg: DOF Viborg
Aalborg: Den Rytmiske i Nordkraft
Bevægelseshold
Birkerød: DOF Fritidsskoler
Frederiksberg: Yoga Being
Helsingør: DOF Kronborg Motion
Nordfyn: DOF Nordfyn Aftenskole
Næstved: DOF Næstved Aftenskole
Thisted: GOK Thisted
Senest opdateret d. 4. januar 2019