Du er her: DOF Underviser » Inspiration » Undervisning på digitale platforme

Undervisning på digitale platforme

Der findes en lang række let tilgængelige og ofte gratis værktøjer, der kan bruges i aftenskoleundervisning. Digitale værktøjer kan blandt andet skabe afveksling i undervisningen, skabe undervisning uden for det fysiske lokale og give mulighed for at kommunikere på holdet.

Er du underviser, og i tvivl om, hvordan du kan formidle din undervisning online, så er der god hjælp at finde i projektet Den digitale underviser.

Nogle undervisere har god erfaring med via deres smartphone at lave små videoer, som de lægger på YouTube, og efterfølgende sender et link til, til deltagerne, så de kan følge undervisningen. På ovenstående hjemmeside, kan du finde korte instruktionsfilm, der både forklarer, hvordan du optager en god film og til hvordan du lægger den på YouTube.

Virtuel undervisning kan også formidles via Skype, Teams, Facebook Live eller andre mødeplatforme, hvor undervisningen kan fungere i realtid men på afstand.

Hvilke fag kan man undervise i digitalt?

Principielt er der ingen grænser for, hvad man kan undervise i digitalt. Hold dig ikke tilbage, men giv det et forsøg.

Du kan også finde inspiration fra andre aftenskoler her.

Hvis du selv kommer på en god ide er du meget velkommen til at dele den med os andre. Lav et opslag på Facebook eller skriv til Pernille Marstrand på pm@danskoplysning.dk, så formidler vi det videre.

Hvilke digitale værktøjer findes der?

Vi har opsamlet en række ideer til digitale værktøjer her.

Du kan også få inspiration og vejledning på www.dendigitaleunderviser.dk.

Print Friendly and PDF

Senest opdateret d. 16. september 2020