Du er her: DOF Underviser » Inspiration » Den digitale underviser
Den digitale underviser

Den digitale underviser

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

23. marts 2020:
Under den igangværende nedlukning af Danmark er det helt oplagt, at aftenskoleundervisere søger nye veje og forsøger sig med digital undervisning. Ikke mindst pga. deltagerne, der som alle andre er mere eller mindre isolerede i deres hjem og savner adspredelse og fællesskaber.

Hvor projektet Den Digitale Underviser primært fokuserede på asynkron undervisning, hvor materiale bliver gjort tilgængeligt, så deltagerne selv kan modtage undervisning, når det passer dem, så er det i denne situation interessant at se på mulighederne for live undervisning. Det er der allerede en del DOF-skoler, der forsøger sig med, og vi samler inspiration sammen her.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Teknologien giver os en lang række værktøjer, som hjælper os i hverdagen. Flere og flere af disse værktøjer bruges mere og mere i undervisningen - og med rigtig gode resultater.

I DOF mener vi, at de digitale værktøjer kan løfte undervisningen og tilføre nyt - hvis de bruges rigtigt! Derfor har vi lavet flere tiltag for at inspirerer og uddanne undervisere til at prøve krafter med digitale værktøjer.

Den Digitale Underviser

Sammen med de andre oplysningsforbund og Daghøjskoleforeningen har vi lavet en inspirationshjemmeside, der fortæller, hvorfor digitale værktøjer er en god idé, samt viser hvordan man kommer i gang. Den følgende video er fra denne side:

Se flere film og få viden, tips og tricks på: www.dendigitaleunderviser.dk

Print Friendly and PDF

Senest opdateret d. 23. marts 2020