Du er her: Medlemsservice » Aftenskolehåndbogen » Regnskab og revision » Checkliste ved revision

Checkliste ved revision

Nedenfor har DOF udarbejdet en checkliste vedrørende kontrol af foreningens over­holdelse af tilskudsreglerne. Da det er den enkelte kommune, som i øvrigt fastsætter regler for revision, har disse ikke kunnet indføjes i checklisten.

Er den valgte revisionsform korrekt?
Jf. BEK §20 stk. 3 kan kommunalbestyrelsen beslutte, om regnskabet skal revideres ved en af foreningen valgt revisor, eller om regnskab for "større" tilskud skal revideres ved registreret eller statsautoriseret re­visor. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde, at revisionen foretages af kommunens revision.

Overholdes de angivne formål?
LOV §1 og §7, stk. 1 samt foreningens vedtægter angiver de formål, som undervisningen skal tilrettelægges efter.

Er driften af foreningen almennyttig?
Jf. LOV §5 stk. 3 må en folkeoplysende foreningen ikke oprettes eller drives i kommercielt øjemed og evt. overskud skal anvendes inden for lovens område.

Er emneafgrænsninger overholdt?
Undervisningen skal bygge på fællesskab (BEK §2, stk.3)

Der kan ikke ydes tilskud til undervisning, studiekred­se og foredrag,

1) hvis formålet er agitation, behandling, underhold­ning, forkyndelse eller udbredelse af overtro eller

2) hvis indholdet er spil, idræt og sports- og konkur­rence­præget virksomhed, herunder dans bortset fra folke­dans, eller til emner om fremstilling af alkoholi­ske drikke. Dette gælder både teori og praksis. Jf. BEK §3 stk.1 og 2.

Overholder den udbe­talte lærer- og lederløn reglerne?
Jf. lovens §8 er det en tilskudsbetingelse, at aflønning af lærere og ledere er i overensstemmelse med lovens §52 (Lønbekendtgørelsen).

Til lærere kan der ikke ydes løn m.v. ud over de fast­satte satser herfor - heller ikke ved forøget deltager­betaling.

Ledere kan aflønnes inden for de fastlagte rammer i Lønbekendtgørelsen også ud over den tilskudsberettigede løn.

Foreningen kan bestemme om der skal ansættes én eller flere ledere.

Foreningen afgør størrelsen af foredragshonoraret, men der kan højst medregnes tilskud svarende til 6 x timelønssatsen for lærere samt lederhonorar svarende til 6 undervisningslektioner. Kommunen kan have fastsat andre regler for foredrag.

Løn/foredragshonorar skal for at være tilskudsberet­ti­get udbetales til et cpr.nr. (Eventuel udbetaling til et SE-nr. er ikke tilskudsberettiget).

Ferielovens bestemmelser og andre arbejdsmarkeds­be­stemte regler skal være overholdt

Er der udfyldt handicaperklæringer?

Er der givet oplysning til kommunen om deltager­ne, herunder om uden­bys deltagere?

Har samtlige medlem­mer af bestyrelsen un­derskrevet regnskabet?

Er 10 pct. puljen anvendt korrekt?

Er debatskabende aktiviteter åbne for alle og annonceret offentligt?

Senest opdateret d. 26. oktober 2016