Du er her: Medlemsservice » Aftenskolehåndbogen » Løn og ansættelsesvilkår » Skolens vilkår for lærere

Skolens vilkår for lærere

Forslag til vilkår for lærere i en skole. Tilpas til egne forhold og behov.

 

Vilkår for lærere ansat i ___________________________
 
Læreren forpligter sig til

  • at udføre undervisningen/aktiviteten i overensstemmelse med foreningens formål samt den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinier for undervisning/aktivitet, der er fastlagt af tilskudsgivende myndigheder og af skolen.
  • at virke som bindeled mellem skolens leder og deltagerne ved uddeling af skriftlige informationer m.v.
  • at udfylde holdkort efter hver undervisningsgang, at udfylde de statistiske oplysninger samt i det hele taget at meddele skolen de nødvendige oplysninger om deltagerne.
  • at tilbagebetale udbetalt løn m.v., hvis undervisningen/aktiviteten ikke gennemføres efter aftalen og/eller de givne regler.
  • at følge den gældende rygepolitik
  • andet …

Skolen forpligter sig til

  • at holde underviseren underrettet om de gældende regler inden for lovområdet, hvorunder undervisningen/aktiviteten i henhold til aftalen er etableret.
  • rettidigt at udbetale den af loven fastsatte løn for undervisning m.v. eller det mellem medarbejderen og skolen aftalte honorar for aktiviteter m.v. I tilfælde af honoraraftale for aktiviteter udarbejdes en tillægsaftale til nærværende ansættelsesbrev.
  • at undervisningen/aktiviteten i henhold til nærværende aftale bliver annonceret efter skolens sædvanlige praksis.
  • at sikre at undervisningen/aktiviteten kan finde sted i egnede lokaler samt at bistå med fremskaffelse af egnede offentlige tilgængelige undervisningsmidler m.v.
  • andet …

Almindelige betingelser

Finder skolen eller underviseren at samarbejdet er utilfredsstillende, uanset om det skyldes skolens holdning eller underviserens, kan både skolen og underviseren brin¬ge arbejds¬forholdet til ophør med det i ansættelsesbrevet givne varsel.

I så fald betales underviseren indtil fratrædelsesdagen og ikke længere. Dette gæl¬der også selv om underviseren er i gang med et hold. Holdet overtages af en anden underviser, der ansættes af skolen.

Andre væsentlige vilkår

Det forventes, at læreren udover sædvanlige lærermøder m.v. bidrager i nødvendigt omfang - dels ved engagement af deltagere dels ved egen indsats.

Den


______________________________
bestyrelsesformand

Senest opdateret d. 16. september 2015