Du er her: Medlemsservice » Aftenskolehåndbogen » Foreningen » Foreningens vedtægter

Foreningens vedtægter

Vedtægterne er foreningens love. De sætter alle de væsentlige rammer for foreningens virke. Samtidig har folkeoplysningsloven også en række krav til en aftenskoleforening, hvoraf nogle skal fremgå af vedtægterne. Derfor er det vigtigt at få disse på plads fra begyndelsen.

Foreningens vedtægter (Folkeoplysningsbekendtgørelsen §1) skal som minimum indeholde oplysning om:

  1. Foreningens formål.
  2. Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer.
  3. Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor.
  4. Foreningens hjemsted.
  5. Betingelser for medlemskab.
  6. Tegningsret for foreningen.
  7. Procedurer for vedtægtsændringer.
  8. Anvendelse af foreningens eventuelle oveskud ved ophør.

DOF har lavet et sæt standardvedtægter, der opfylder lovens krav og dermed direkte kan overtages af en aftenskoleforening i DOF (blot skal navn og hjemstedskommune skrives ind). De kan hentes herunder i en Word-udgave, så foreningen selv kan tilpasse efter behov.

Det anbefales, at vedtægterne gennemgås mere minutiøst og evt. tilpasses, da foreningens virke afhænger heraf. Derfor har DOF også lavet en kommenteret version af standardvedtægterne, hvor de forskellige dele forklares, og hvor der gøres rede for væsentlige beslutninger - og alternative formuleringer. Hermed er der grundlag for at tilpasse vedtægterne til den enkelte forening.

Senest opdateret d. 16. februar 2016