Du er her: Medlemsservice » Aftenskolehåndbogen » Arbejdsgiverforpligtelser » eIndkomst og SKAT

eIndkomst og SKAT

eIndkomst – indberetningspligt

Som arbejdsgiver har man pligt til at indberette løn- og honorarudbetalinger til eIndkomst hver måned. Der skal indberettes til eIndkomst, hvis:

  • Der udbetales løn, pension mv (A-indkomst).
  • Der udbetales honorarer, vederlag og lignende til personer, der ikke er ansat hos dig (B-indkomst).
  • Offentlige ydelser, der er skattepligtige, indberettes også til eIndkomst.
  • Har man i en måned ingen lønudbetaling, skal der 0-indberettes til eIndkomst.

Ansvar for skattetræk

Som arbejdsgiver er det skolens ansvar, at der ikke udbetales nogen form for løn og honorar, uden at der trækkes skat (A-indkomst), og at beløbene bliver indberettet til eIndkomst, enten som A- eller som B-indkomst.

Skolen skal forud for hver lønudbetaling hente et skattekort hos SKAT, da lønmodtagernes trækprocent kan ændre sig løbende, fx hvis der er restance til det offentlige.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at der indeholdes og afregnes skat. En medarbejder betaler skat til den kommune, som man boede i den 5. september året før indkomståret (Kildeskatteloven).

Har en person ikke et cpr.nr. og en adresse i Danmark, så skal arbejdsgiveren anmode den pågældende om at gå på skattekontoret i den kommune, hvor vedkommende opholder sig og få et cpr.nr. samt et skattekort, og derefter komme med dokumentation herfor til arbejdsgiveren.

Hvem er skattepligtig?

Almindelig skattepligt omfatter:

  • enhver med bopæl i Danmark 
  • personer, der uden at have bopæl i landet opholder sig her i mindst 6 måneder (Kildeskatteloven).

Principielt må en arbejdsgiver ikke udbetale nogen form for løn eller honorar uden at trække skat og/eller opgive det udbetalte honorar til e-indkomst

Udlændinge

Reglerne omkring udlændinge og skat er mangfoldige, fordi der også er indgået bilaterale aftaler landene imellem om, hvornår og hvor meget hjemlandet og opholdslandet skal dele mellem hinanden.

Når en person bosiddende i udlandet underviser i Danmark og skal have løn, skelnes meget imellem, om vedkommende er i et ansættelsesforhold, eller om det er et enkeltstående tilfælde.

Ved et egentligt ansættelsesforhold
Hvis der er tale om et egentlig ansættelsesforhold, skal vedkommende have et dansk cpr.nr. samt et skattekort, og dermed kan skolen indeholde skat og indberette oplysningerne til eIndkomst.

Ved et enkeltstående tilfælde (hvor der ikke er tale om et ansættelsesforhold)
Hvis der er tale om et engangsarrangement, kan lønnen udbetales til vedkommende som B-indkomst. Skolen skal have navn, adresse og fødselsår, og kan herefter indberette disse oplysninger til eIndkomst.

Opholds- og arbejdstilladelse
Principielt skal udlændinge have både opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, for at kunne have såvel lønnet som ulønnet beskæftigelse, udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller yde tjenesteydelser her i landet (både med og uden vederlag).

Følgende er undtaget fra kravet om arbejdstilladelse:

  • statsborgere fra de nordiske lande 
  • udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne.

Aftenskolerne er forpligtet til at sikre, at udlændingen har opholds- og arbejdstilladelse. I tvivlstilfælde må den enkelte aftenskole kontakte skattemyndighederne og få foretaget egentlig sagsbehandling.

Gaver

En medarbejder kan som hovedregel kun modtage gaver og mindre personalegoder for op til 1.100 kr. om året uden at betale skat, men der er nogle særregler.

Kontantgaver og gavekort, der kan byttes til kontanter, er altid skattepligtige.

Arbejdsgiveren skal indberette gaven, hvis det er en kontantgave, eller hvis gavens værdi i sig selv overstiger 1.100 kr.

Medarbejderen skal oplyse beløbet på årsopgørelsen, hvis arbejdsgiveren et år har givet flere gaver, hvis værdi tilsammen overstiger 1.100 kr. Beløbet skal lægges til lønindkomsten.

Skattefrie godtgørelser

Pr. 1. oktober 2012 har Skatterådet fastsat, at der kan udbetales skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medarbejdere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, med følgende satser:

  • Udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug med indtil 2.300 kr. pr. år.
  • Udokumenterede udgifter til kontorartikler, porto og møder med indtil 1.400 kr. pr. år.

Fri telefon, computer og internet til ansatte

Fri telefon

Medarbejderen skal betale skat af 2.700 kr. om året, hvis han bruger sin arbejdstelefon privat, eller hvis du betaler alle eller nogle af medarbejderens udgifter til privat telefon.

Sådan indberetter du:

  • Beløbet skal opdeles pr. lønperiode, og indberettes for månedslønnede med 225,00 kr. pr. måned.
  • Får en medarbejder stillet fri telefon til rådighed af flere arbejdsgivere, skal både du og den anden arbejdsgiver indeholde A-skat og AM-bidrag. SKAT sikrer, at din medarbejder kun bliver beskattet én gang.

Fri telefon omfatter:

  • En almindelig fastnettelefon
  • En mobiltelefon: Selvom en mobiltelefon også kan bruges til at gå på internettet med, bliver den skattemæssigt betragtet som en telefon. iPhones, PDA'er og lignende smartphones regnes derfor som telefoner.
  • Selve telefonapparatet, oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen.
  • Sædvanlige telefonserviceydelser, fx telefonvækning, telefonsvarerfunktion, vis nummer-funktion og andre sædvanlige ydelser, der er en del af abonnementet. Dette ændrer sig i takt med tidens standarder og udvikling på området.

Arbejdstelefon

Hvis der udelukkende er tale om en arbejdstelefon skal medarbejderen ikke betale skat af den. Du skal indgå en tro- og loveerklæring med din medarbejder om, at telefonen er en arbejdstelefon.

  • Du skal føre en vis kontrol med, at medarbejderen overholder aftalen.
  • Du kan ikke indgå en ny tro og love-erklæring, hvis du allerede har en med medarbejderen.
  • Det er tilladt for medarbejderen i enkeltstående tilfælde at lave private opkald, gå på internettet, sende sms eller e-mails, uden, at det udløser skat.

Telefontilskud

Hvis man bruger sin private telefon arbejdsmæssigt og får et tilskud fra arbejdsgiveren, så bliver man ikke beskattet af fri telefon, men det tilskud man får, er skattepligtigt.

Internet

En arbejdsgiverbetalt internetforbindelse er skattefri, når netforbindelsen giver adgang til virksomhedens netværk. Hvis internetforbindelsen ikke giver adgang til virksomhedens netværk, skal medarbejderen betale skat af 2.700 kr. årligt.

Fri internetforbindelse omfatter:

  • Adgang til og brug af internet via både faste og trådløse forbindelser.
  • Engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen.
  • Abonnementsudgifterne til internetadgangen.

Computer

En arbejdsgiverbetalt computer er skattefri, hvis den anvendes arbejdsmæssigt. Det vil sige, at du ikke er skattepligtig, selvom den står i et privat hjem, hvis den anvendes arbejdsmæssigt - uanset om den også anvendes privat.

Sundhedsforsikring

Hvis arbejdsgiveren har tegnet en sundhedsforsikring, så skal værdien af sundhedsforsikringen beskattes.

Senest opdateret d. 14. april 2016