Du er her: Medlemsservice » Aftenskolehåndbogen » Arbejdsgiverforpligtelser » Arbejdsmiljø » Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen

Retningslinjer for sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse findes i Arbejdstilsynets AT-vejledning F.2.1 fra marts 2000. Den indeholder orientering om indhold, omfang og deltagere samt om tilmelding og gennemførelse af uddannelsen.

  • Sikkerhedsrepræsentanter (og eventuelle arbejdsledere) har pligt til at deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kursusgebyr og tabt arbejdsfortjeneste afholdes af virksomheden.
  • Virksomhedslederen/aftenskolelederen har ikke pligt til at deltage i uddannelsen.

Det må anbefales, at sikkerhedsrepræsentanten – hvor dette er muligt - vælges blandt de fastansatte medarbejdere. Det vil være vanskeligt eller måske umuligt og formentlig også ganske uhensigtsmæssigt, at vælge sikkerhedsrepræsentanten blandt lærergruppen. Lærergruppens arbejde er oftest sæsonbetonet, og hertil kommer, at mange lærere har en løsere tilknytning til virksomheden. Da arbejdsmiljøuddannelsen er både tidskrævende (37 timer) og ikke helt billig (ca. 6.000 kr.), taler også dette for at vælge en sikkerhedsrepræsentant, der har sin daglige gang i virksomheden året rundt.

Kursusudbydere af arbejdsmiljøuddannelsen

Der findes en liste over kursusudbydere i Danmark på Arbejdsmiljørådets Service Centers hjemmeside: www.asc.amr.dk

Senest opdateret d. 27. januar 2016