Du er her: Inspiration » Bevægelse og sundhed » Sundere liv til alle

Sundere liv til alle

Regeringen har i 2014 afsat 120 mio. kr. de følgende fire år til en partnerskabsstrategi, der skal få kommuner, civilsamfund og den privatesektor til at forpligte sig i indsatser, der kan give danskerne flere gode, raske leveår. De nationale mål for danskernes sundhed:

  • Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
  • Mål 2: Flere børn skal trives og have god mental sundhed
  • Mål 3: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
  • Mål 4: Flere skal vælge et røgfrit miljø
  • Mål 5: Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
  • Mål 6: Færre børn skal være overvægtige
  • Mål 7: Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

Hold øjne og ører åbne i din kommune, byd ind med partnerskab og vær med til at gøre Danmark sundere.

DOF's sundheds-koncepter er opdaterede og lige til at tage ned af hylden, men der kan også udvikles nye kreative initiativer på det lokale plan, der fremmer forebyggelsen af livsstilssygdomme eller som knytter sig til de 7 ovenstående mål. Brug DOF's Initiativpulje til udvikling og kontakt evt. DOF's sekretariat, hvis du har brug for sparring.

Senest opdateret d. 23. oktober 2014