Du er her: DOF Underviser » Om DOF Underviser

Om DOF Underviser

DOF Underviser er en hjemmeside for dig, der er underviser i aftenskolen. Først og fremmest underviser i en af DOF's aftenskoler, men andre skolers undervisere er også velkomne til at kigge med. Der er blot nogle af tilbudene, der kun kan benyttes af undervisere tilknyttet en DOF-skole.

Baggrunden for denne hjemmeside

Jobbet som aftenskoleunderviser er lidt specielt i forhold til mange andre job. Selv om man omgås en masse andre mennesker, så er det oftest sparsomt med kollegial sparring. Der er sjældent et lærerværelse, hvor man kan få en sludder - eller finde materiale om faget. Det er heller ikke alle aftenskoler, der holder lærermøder - for det kan blandet andet være svært at finde et tidspunkt, hvor alle skolens undervisere kan mødes.

Men aftenskolerundervisere kan have lige så meget brug for at udvikle sig, som alle andre. Derfor har vi lavet DOF Underviser, der kan være din sparringspartner til at udvikle dig som underviser i aftenskolen.

Formålet med siden kan deles op i tre overordnede områder:

  • Inspiration
  • Ny viden
  • Kurser og efteruddannelse
  • Jobbørs

Inspiration

Du har sandsynligvis helt styr på på dig fag - men har du styr på den seneste forskning inden for undervisning eller voksenpædagogik?

Kender du alle de forskellige muligheder for at tilrettelægge kurserne anderledes end den traditionelle med lærer og elever i et klasselokale?

Har du styr på den elektroniske udvikling og hvilke værktøjer, der måske kan gøre din undervisning endnu bedre?

Har du helt styr på, hvad det er, du gør for at tilføre det helt særegne folkeoplysende i din undervisning?

Vi vil gerne inspirere dig til hele tiden at udvikle dig som underviser inden for alle de områder, der er relevante for aftenskolen.

Ny viden

Aftenskolen er under konstant forandring. Rammerne ændrer sig løbende, og nye muligheder dukker op.

Vi vil gerne sørge for at al relevant viden kommer ud til dem, der kan have glæde af det. Det kan være alt lige fra relevante puljer til ny lovgivning.

Kurser og efteruddannelse

Vi mener, at kurser og efteruddannelse er essentielt i at forblive en god underviser.

Vi vil formidle information om kurser - både information om dem vi selv afholder og information om de støttemuligheder DOF stiller til rådighed i forhold til andres kurser.

Jobbørs

DOF tilbyder undervisere at skrive sig op i vores jobbørs, så I kan findes af vores skoler, der søger undervisere.

Nyhedsmail/DOF UnderviserNyt

Al den ovenstående viden vil være åbent tilgængelig på denne hjemmeside. Men du kan også tilmelde dig DOF UnderviserNyt, og få nyheder tilsendt til din mailboks.

Senest opdateret d. 12. september 2016