Ny viden
Nye muligheder

Nyhedsarkiv

Frivillighedsforum: DFS-workshop om rekruttering af frivillige

14-10-2011

Hvordan præsenterer I jeres organisation, så den er attraktiv for nye frivillige at engagere sig i, hvilke typer frivillig-aktiviteter, kan I tiltrække dem til – og fastholde dem med?

Hvordan kan I organisere frivillige på nye måder, og stadig holde fast i medlemsdemokratiet som kernen af jeres organisation?

På denne workshop bliver I præsenteret for redskaber og øvelser, der kan bruges i forbindelse med rekruttering og organisering af frivillige. Vi vil blive ledt igennem processen af Nana Alsted fra firmaet Ingerfair, der har specialiseret sig i at lave forskellige typer kurser og workshops for frivillige og ansatte i foreningslivet. Læs mere på www.ingerfair.dk

Workshop mandag 31. oktober kl. 12.15 – 15.30 hos DFS, Gl. Kongevej 39E, 2.  

Program: 

12.15: Sandwichfrokost og networking

12.45: Velkomst og præsentation.

13.00 – 15.00: Workshop: Oplæg, øvelser og erfaringsudveksling om rekruttering og mobilisering af frivillige

15.00: Afslutning, næste møde m.m.

15.30: Tak for i dag! 

Frivillighedsforum er et netværk, der er åbent for alle frivillige og ansatte i DFS’ medlems- og partnerorganisationer, dog er der max. plads til 20 deltagere.  (Læs mere på http://www.dfs.dk/frivillig/frivillighedsforum.aspx

Tilmelding til hhb@dfs.dk senest den 25. oktober.

 

Kontakt

Løngangstræde 25, 4.
1468 København K.
Tlf. 70 20 60 20