Ny sekretariatsleder i DOF30-06-2010
Henrik Christensen er ny sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund
Henrik Christensen kommer fra en stilling som sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), og det er således en person, der på mange måder har været tæt på de ting, der rører sig på det folkeoplysende område i bred forstand, som nu træder ind på scenen i DOF.
Henrik Christensen er 36 år og bor med sin familie i Haslev på Midtsjælland.
Som 28-årig blev Henrik Christensen en meget ung borgmester i Haslev Kommune, og pt. har Henrik Christensen sæde i Faxe byråd.
Henrik Christensen tiltræder sin stilling i DOF 1. oktober 2010.
Henrik har en baggrund med erhvervsøkonomisk og sproglig bacheloruddannelse og studier i statskundskab på Københavns Universitet samt erfaring fra forskellige tillidshverv bl.a. i KL.
Henrik har i perioden fra 2002 og frem medvirket som oplægsholder og tovholder på workshops på diverse konferencer afholdt af blandt andet RUC og COK, ligesom han har deltaget i arbejde i forskellige råd og nævn.
|