OF høringssvar

Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) har følgende bemærkninger til ovennævnte:

Indledning:

Oplysningsforbundene har med tak modtaget ovennævnte udkast til lovforslag til høring, og som resultat af det tætte samarbejde mellem forbundene på specialundervisnings- og FVU-området har vi valgt at afgive fælles høringssvar.

Oplysningsforbundene udfører som driftsoverenskomstparter med amtskommunerne en lang række opgaver inden for specialundervisning for voksne og forberedende voksenundervisning.

Op imod halvdelen af oplysningsforbundenes specialundervisning er kompenserende ordblindeundervisning, men også på andre handicapområder, som fx hjerneskadeområdet og bevægelsesområdet, bidrager oplysningsforbundene i mange amter med en væsentlig del af specialundervisningen. Som det fremgår af Danmarks Evalueringsinstituts (EVAs) rapport om voksenspecialundervisningen fra december 2003, er der private initiativtagere, der har stor ekspertise inden for særlige specialundervisningsområder, ligesom kombination af special-undervisning med undervisning/uddannelse inden for andre lovområder, fx Folkeoplysningsloven, sociallovgivningen og arbejdsmarkedslovgivningen, er kendetegnende for oplysningsforbundene.

I det følgende har vi valgt at dele vores bemærkninger til det foreliggende udkast til lovforslag op i to afsnit:

• Afsnit 1 omhandler lovudkastets § 2 om Lov om specialundervisning for voksne
• Afsnit 2 omhandler lovudkastets § 5 om specialundervisning for voksne ordblinde og forberedende voksenundervisning

1. Bemærkninger til lovudkastets § 2 om Lov om specialundervisning for voksne:

Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) finder det positivt, at man som resultat af kommunalreformen ønsker at placere såvel ansvaret som udførelsen af opgaverne så tæt på borgerne som muligt.

Vi finder det derfor naturligt, at det fremover bliver de nye, større kommuner, der får ansvaret for voksenspecialundervisningen, og at kommunerne i videst mulige omfang placerer undervisningen lokalt, dog under behørigt hensyn til, at borgerne bliver betjent med den største ekspertise og kvalitet i undervisningen på de forskellige handicapområder.

Da det er kommunerne, der skal bære forsørgelsesudgifterne til de handicappede borgere, der ikke får optimale betingelser for kompenserende undervisning, uddannelse og job, vil der alene af den grund ligge et væsentligt incitament for kommunerne til at tilbyde den bedst mulige undervisning.

Samtidig ser OF med tilfredshed på, at en del af de særligt specialiserede undervisningsopgaver, der kræver landsdækkende eller regionale tilbud, placeres under regionernes ansvarsområde.

Vi ønsker imidlertid at bemærke, at vi finder det vigtigt, at kommunerne - gerne i højere grad end nogle af amterne - forvaltningsmæssigt skelner mellem specialundervisning for voksne og specialundervisning for børn, ligesom vi ønsker større opmærksomhed på at sikre unge handicappede et realistisk og relevant tilbud om ungdomsuddannelse. Vi følger på disse - som på en række andre områder - de anbefalinger, som EVA afgav i sin rapport.

EVA-rapporten påviste bl.a., at der er i dag er stor forskel på, hvordan borgernes ret til specialundervisning forvaltes og fortolkes i de enkelte amtskommuner. Vi håber - og anbefaler - at der med kommunalreformen sikres borgerne lige ret til specialundervisning af høj kvalitet og i fornødent omfang, uanset hvilken kommune, de bor i.

OF konstaterer med tilfredshed, at man ønsker at bevare og udvikle den store ekspertise, der i dag findes inden for voksenspecialundervisningsområdet. Det sker bl.a. ved, at man som udgangspunkt opretholder en række institutioner, herunder navngivne kommunikationscentre for tale-høre-syns-handicappede, i regionalt regi i en overgangsperiode på 4 år, hvorefter de kan overgå til kommunal drift. En stor del af den samlede ekspertise, viden og erfaring i voksenspecialundervisningen ligger i institutioner og hos personer. Derfor er det vigtigt, at man sikrer, at denne viden mv. ikke spredes for alle vinde som følge af, at et stort antal medarbejdere bliver utrygge og søger beskæftigelse uden for området.

Vi skal i den forbindelse nævne, at oplysningsforbundenes nuværende afdelinger med specialundervisning - også ifølge EVA-rapporten - holder en faglig kvalitet, der er fuldt på højde med de nuværende amtslige skoler, og at det glæder os, at der ikke er ændringer i lovudkastet vedr. oplysningsforbundenes adgang til at indgå driftsoverenskomst med kommunerne.

Når ca. 100 kommuner overtager ansvaret for et undervisningsområde, der tidligere blev varetaget af 14 amter, er det meget vigtigt med tæt samarbejde og koordination mellem kommuner, regioner og udbydere, heriblandt driftsoverenskomstparter. Vi anbefaler, at der etableres regionale koordinations- og samarbejdsudvalg for voksenspecialundervisningen, og at det nationale samarbejde og udviklingsarbejde, der i dag varetages af Amtsrådsforeningen, fortsætter, evt. i regi af Kommunernes Landsforening.

I bemærkningerne til lovudkastet nævnes bl.a., at der skal foretages en kortlægning af behandling, genoptræning og undervisning med henblik på at afdække, hvilke opgaver, der mere hensigtsmæssigt kan varetages af Regionerne i forbindelse med hospitalsbehandling. En sådan afgrænsning af tilbuddene til handicappede har været diskuteret i adskillige år, og i OF er vi enige i, at der bør skelnes mellem undervisning, behandling og genoptræning. Vi skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at der kan være "gråzoner" og at udgangspunktet for tilbuddene bør være, at den enkelte borger får ret til det bedst mulige tilbud, og ikke kommer i klemme mellem definitioner af, om der er tale om undervisning, behandling eller genoptræning. Således har fx de seneste 10 års udvikling og viden inden for behandling og genoptræning af borgere med hjerneskade vist, at en vellykket rehabilitering fordrer et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum.

OF anbefaler, at den kommende kortlægning og afgrænsning tager afsæt i de amter, hvor indsatsen har virket og samarbejdet har fungeret. Frederiksborg Amt er her et godt eksempel på, hvordan man gennem etablering af de såkaldte "Hjerneskadesamråd" har kvalificeret tilbuddene til denne gruppe handicappede borgere.

OF er meget tilfreds med, at det fortsat vil være muligt både at tilbyde kompenserende og hensyntagende specialundervisning under Specialundervisningsloven. Der er stor forskel på, hvordan amterne i dag anvender muligheden for hensyntagende specialundervisning, skønt den for nogle handicapgrupper er yderst relevant i sammenhæng med den kompenserende undervisning, ofte i længere forløb. Selvom der kan været et integrerende aspekt i at kombinere specialundervisning med handicapundervisning under Folkeoplysningsloven, kan det af flere grunde være uhensigtsmæssigt at erstatte den hensyntagende specialundervisning med handicapundervisning, bl.a. på grund af den høje deltagerbetaling i den folkeoplysende voksenundervisning. Men vi har i oplysningsforbundene - med succes - suppleret specialundervisning med handicapundervisning under Folkeoplysningsloven.

For oplysningsforbundene er det væsentligt, at der fortsat er mulighed for at give handicappede borgere tilbud, der integrerer dem med ikke-handicappede, at det for nogle handicappede borgere - især dem med "usynlige" handicaps - er mere "legalt" at gå til undervisning hos et oplysningsforbund end på en specialskole, samt at undervisningen tilbydes så lokalt som muligt.

Gennemsigtighed, åbenhed, valgfrihed og borgerens ret til at få en højtkvalificeret undervisning, der sætter vedkommende i stand til i videst mulige omfang at være selvhjulpen, integreret og aktiv i samfundslivet, er for OF væsentlige mål for specialundervisningen.

2. Bemærkninger til lovudkastets § 5 om Forberedende Vokseundervisning og specialundervisning for ordblinde:

a. Generelle bemærkninger og bemærkninger om udbud og driftsoverenskomster mv.:

Lovudkastet lægger op til, at specialundervisning for ordblinde flyttes fra Lov om specialundervisning for voksne over i FVU-loven.

Da der er en naturlig sammenhæng mellem den grundlæggende almenundervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling på FVU og kompenserende specialundervisning for ordblinde, finder OF denne flytning af lovområde både naturlig og hensigtsmæssig. Vi ønsker dog at bemærke, at der fortsat bør skelnes mellem kompenserende specialundervisning og almenundervisning, hvad der også i lovudkastet og bemærkningerne er taget højde for. Derfor vil der fortsat være behov for samarbejde omkring specialpædagogik mellem ordblindeundervisningen og den øvrige voksen-specialundervisning. Vi anbefaler, at der, såvel i forskning og læreruddannelse som i praktisk arbejde etableres fora, hvor dette samarbejde kan finde sted.

Vi har noteret, at Forligspartierne agter at placere ansvaret for FVU og specialundervisning for voksne ordblinde hos VUC, herunder ansvaret for indgåelse af driftsoverenskomster.

Vi finder sammenhængen mellem VUC, FVU og specialundervisning for voksne ordblinde naturlig i mange tilfælde, men ønsker at sikre borgerne flere valgmuligheder, og at der i videst mulige omfang vil være lokale tilbud til borgerne.

Derfor anbefaler vi, at det i lovgivningen sikres, at oplysningsforbund og andre private initiativtagere også i fremtiden kan udbyde FVU og fortsat får en aktiv rolle i forbindelse med specialundervisning for voksne ordblinde.

Af lovudkastet fremgår det, at Voksenuddannelsescentrene (VUC) er tiltænkt ansvaret for såvel indgåelse som administration af driftsoverenskomster på området. Såfremt VUC, som selv er udbyder af FVU og ordblindeundervisning for voksne, får kompetence til at afgøre hvilke, hvor mange og i hvilket omfang andre mulige udbydere af undervisningen skal kunne få driftsoverenskomst, vil der være et habilitetsproblem, idet en part derved, ud over at varetage egne interesser, samtidigt skal optræde som uvildig instans i spørgsmålet om det samlede udbud på området.

For undgå en habilitetskonflikt, anbefaler vi derfor, at alle de undervisningsinstitutioner mv., der er nævnt i lovudkastet - plus folkehøjskolerne - får ret til at få driftsoverenskomst. Ansvaret for indgåelse af driftsoverenskomster kan enten placeres centralt i Undervisningsministeriet eller regionalt hos Regionsrådene. Der kan evt. opstilles forudsætninger og begrænsninger vedr. driftsoverenskomsterne. Således kan det overvejes, om erhvervsskoler og sosu-skoler (FVU-lovens § 7, stk. 1, nr. 1, og lovforslagets punkt 10, nr. 7) alene skal have ret til at få driftsoverenskomst til FVU, der iværksættes for disse skolers elever, ligesom der kan stilles krav til udbydernes samarbejde, fleksibilitet og lokale forankring mv.

Ud over de i lovforslaget nævnte udbydere foreslår vi, at udbyderkredsen udvides med folkehøjskolerne, således at der eksplicit i loven herefter, ud over VUC, vil være nævnt 10 mulige udbydere, som får ret til at få driftsoverenskomst, evt. under ovennævnte forudsætninger. Når vi ønsker højskolerne med i udbyderkredsen, er det for at give højskoleeleverne mulighed for at styrke deres færdigheder i skriftlig dansk og matematik som en integreret del af et højskoleophold. Dette falder i tråd med højskolernes mulighed for at tilbyde danskuddannelse for tosprogede voksne.

OF mener overordnet, at en ligeværdig konkurrence mellem udbyderne vil styrke kvaliteten af de tilbud, der gives borgerne.

FVU og ordblindeundervisning for voksne har, ifølge OECD (SIALS-undesøgelsen), en målgruppe på over en million voksne. Heraf befinder over 300.000 sig på et færdighedsniveau i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, svarende til de to laveste trin på FVU. Indtil udgangen af 2003 har ca. 40.000 voksne deltaget i FVU.

Af Amtsrådesforeningens statistik for 2003 fremgår det, at driftsoverenskomsthavernes andel af den gennemførte FVU-aktivitet er voksende, mens VUCs andel er faldende. Det er især oplysningsforbundene, daghøjskolerne og sprogcentrene, der har en voksende FVU-aktivitet. Men samlet set er der et meget stort udækket behov for FVU og ordblindeundervisning. Derfor foreslår vi, at undervisningen skal kunne tilbydes af så mange kvalificerede udbydere som muligt for at være attraktiv og tilgængelig for så mange borgere som muligt, samt for at sikre borgernes frie valg mellem forskellige udbydere.

Vi skal i den forbindelse nævne, at VUC vil være særligt attraktiv for en stor gruppe borgere, der har behov for FVU eller ordblindeundervisning i forbindelse med videre almen voksenuddannelse, mens en anden stor gruppe borgere i højere grad vil søge mod tilbud hos aftenskolerne, som er mindre skoleprægede end VUC.

Oplysningsforbundenes lokale afdelinger, daghøjskolerne og produktionsskolerne har en årelang, stor erfaring og gode resultater med kurser og undervisning for borgere, der af forskellige grunde ikke har haft succes med det ordinære uddannelsessystem. Aftenskolerne har i forvejen kontakt med ca. 1,2 million deltagere om året i den folkeoplysende voksenundervisning, og en stor del af disse deltagere vil statistisk set også være i målgruppen for FVU og ordblindeundervisning. For en del ordblinde borgere vil det yderligere føles mere "legalt" at deltage i undervisning hos en aftenskole eller på en daghøjskole frem for fx at være elev på en specialskole. Endelig er aftenskolerne i forvejen til stede med mindst én afdeling i alle landets kommuner, og vil derfor kunne tilbyde FVU og ordblindeundervisning lokalt, tæt på borgernes hjem eller arbejdsplads.

En bred udbyderkreds kræver koordination. Til det formål foreslår vi, at der nedsættes koordinationsudvalg, bestående af repræsentanter for alle udbyderne i en region.

1. Koordinationsudvalget sikrer samarbejde og koordination mellem udbyderne, så deltagerne får tilbud om undervisning hurtigst muligt og så vidt muligt placeres på det rette trin. Deltagere bør således ikke sinkes af, at en udbyder ikke har deltagere nok til at oprette et hold, men skal i så fald have tilbud om at deltage hos en anden udbyder.

2. Koordinationsudvalget får ansvaret for information og opsøgende virksomhed, bl.a. over for virksomhederne i området (regionen).

3. Koordinationsudvalget tager initiativ til at etablere et frugtbart og forpligtende fagligt-pædagogisk samarbejde mellem lærere og vejledere hos alle udbyderne.

4. To gange om året mødes koordinationsudvalget med repræsentanter fra kommunerne, arbejdsmarkedets parter og evt. interesseorganisationer (fx Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark) og drøfter indsatsen og samarbejdet på området.

5. Undervisningsministeriet eller Regionsrådet får ansvar for driftsoverenskomster og er tilsynsmyndighed på området.

6. Der stilles krav om begrundelse for afslag på driftsoverenskomst for de institutioner mv. der ifølge dette forslag har ret til at få driftsoverenskomst

Samtidig ønsker vi at sikre borgernes ret til at få den undervisning, der svarer til deres behov - og gennemsigtigheden af udbuddet ved:

1. At der centralt udarbejdes et obligatorisk visitationsmateriale, der skal afdække, om borgeren har krav på at få ordblindeundervisning eller forberedende voksenundervisning
2. At borgerne får ret til og mulighed for at anke afgørelser vedrørende deres undervisning
3. At udbyderne offentliggør deres tilbud, resultater og eksterne evalueringer på Internet mindst én gang årligt.

Finansiering via deltagerstyret taksameter vil være med til at sikre borgerne den rette undervisning. Vi foreslår:

1. At taksameteret for FVU og ordblindeundervisning for voksne fastsættes på Finansloven.
2. At der - for at kunne tilbyde undervisning på små hold - ydes forhøjet tilskud til FVU-undervisning, der er særligt tilrettelagt for ordblinde, samt for andre kursister, der er handicappede i forhold til undervisningen på FVU (fx hørehæmmede og synshæmmede, der har behov for særlige hjælpemidler, tolk mv.)
3. At det fortsat sikres, at ordblinde - og evt. andre handicappede - med særlige vanskeligheder kan få eneundervisning.

Endelig anbefaler OF, at den evalueringsrapport om FVU, der forventes offentliggjort af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i begyndelsen af februar 2005, inddrages med betydelig opmærksomhed i Folketingets og Undervisningsministeriets videre arbejde med dette lovforslag.

b. Bemærkninger til andre dele af lovudkastet:

OF bemærker med tilfredshed de fordele, som ordblindeundervisningen vil få ved at blive flyttet til FVU-loven.

Først og fremmest sikres ordblinde borgere ret til at få specialundervisning gennem et deltagerstyret taksameter, frem for - som i dag - via bloktilskud og budgetrammer i amterne.

Ordblindeundervisningen nyder også godt af, at der nu - i lighed med FVU - skal tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning, og at vejledningen forestås af vejledere der har "de nødvendige faglige kvalifikationer ". På samme måde er det yderst positivt, hvis der fremover vil blive stillet specifikke uddannelseskrav til lærerne i ordblindeundervisningen. OF anbefaler, at der - i lighed med FVU - udarbejdes centrale retningslinjer herfor, samt at nuværende ordblindelærere tilbydes efteruddannelse efter behov. Oplysningsforbundene tilbyder at deltage i arbejdet med at fastlægge uddannelseskrav og foreslå og evt. udbyde efteruddannelsestilbud.

OF vil samtidig anbefale, at der udarbejdes retningslinjer for lederkvalifikationer på ordblindeområdet, for bl.a. at sikre, at lederne kan skelne mellem deltagere, der har behov for kompenserende undervisning og deltagere, der hører hjemme på FVU. Den hidtidige lederuddannelse på specialundervisningsområdet trænger til revision og styrkelse, og vi anbefaler, at der etableres en moduluddannelse, hvor ledere fra ordblindeundervisningen kan have moduler fælles med kolleger fra henholdsvis specialundervisningen og FVU.

I lovudkastet lægges der op til, at VUC-forstanderne får kompetence til at afgøre, om en borger kan få ordblindeundervisning eller ej - også selv om borgeren har henvendt sig til en drifts-

overenskomsthaver. OF anbefaler, at Regionsrådene får den overordnede kompetence på dette område.

For så vidt der skelnes mellem visitation og screening af den ordblinde borger, kan visitationen i princippet varetages af andre end udbyderen, på basis af et obligatorisk centralt visitationmateriale. Screening og individuel undervisningsplan hænger derimod sammen, og den bør derfor finde sted hos udbyderen. Ikke mindst for at borgeren, som måske, efter stor selvovervindelse, endelig har henvendt sig for at få gjort noget ved sit ordblindeproblem, ikke skal opleve en række "behandlere" og tests, inden undervisningen går i gang og skaber yderligt motiverende resultater.

Det kan overvejes at indføre et "indslusningsmodul" for nye deltagere i ordbindeundervisningen, hvor undervisning og yderligere screening, samt vejledning og udarbejdelse af en individuel undervisningsplan finder sted. Et sådant modul kunne fx være på 20-40 undervisningstimer.

OF har også med tilfredshed konstateret, at muligheden for at give hensyntagende specialundervisning som led i ordblindeundervisningen, typisk i sprogfag som dansk, fremmedsprog, matematik og IT, føres med over fra Specialundervisningsloven.

Med venlig hilsen

Oplysningsforbundenes Fællesråd

Leif Max Hansen, formand