Lovmuren og den mest fleksible tilrettelæggelsesform

Kan man definere folkeoplysning ved hjælp af et løncirkulære? Næppe.

Kan man definere folkeoplysning ved hjælp af en tilskudsbrøk? Næppe.

Kan man definere folkeoplysning ved lov? 

Det har der været en tendens til i årtier. Hvis en skole lavede noget, der stred mod lovens spidsfindige regler, så var mange klar til at dømme overtrådt med replikken "Så er det ikke folkeoplysning!"

Prøver man at karakterisere folkeoplysning med folkeoplysningsloven i hånden, kan man støtte sig til de velmenende formuleringer i formålsparagrafferne. Spørgsmålet er, om de forvaltere af lovens output - lærerne - tænker over disse formuleringer, når de leverer varen. Man kan tvivle. Ikke fordi lærerne ikke yder en god undervisning, men det er nok i mange tilfælde den samme undervisning der ydes, hvis læreren samtidig er ansat i andre undervisningsregier. Altså er det ikke løncirkulære, brøker eller loven, der betyder så meget.

Der stilles store krav til aftenskoleledere, der forvalter deres hold under folkeoplysningsloven. Man skal være godt inde i mange regler, følge med i edb-systemer, der kan klare opgaverne, deltage i organisatorisk arbejde osv. og det er rimeligt, når man modtager penge fra det offentlige.

Problemet er bare, at folkeoplysningslovens tilskud er blevet ringere og ringere, og med de forventede stramninger i kommunerne bliver der næppe givet ved døren i fremtiden. Med de forholdsvis beskedne midler, som aftenskolerne får, følger der stadig en række betingelser, begrænsninger og administrativt omstændelige regler, men for de fleste aftenskoleledere er det en rygmarvsrefleks at holde sig inden for lovens regelsæt.

"Det kan vi ikke lave, for det er ikke i overensstemmelse med lovreglerne," siger de og undlader at sætte gang i noget, der med stor ret ville kunne kaldes folkeoplysning, hvis ikke det bare stred mod løncirkulæret og de lokale tilskudsregler osv.

Der er netop sendt et forslag om fleksible tilrettelæggelsesformer til høring, og DOF har ikke alene medvirket ved tilblivelsen af den rapport, der ligger til grund for lovforslaget, men også afgivet et positivt høringssvar, fordi tiden er moden til at gå nye veje og skabe mulighed for at håndtere loven mere fleksibelt.

Men den helt fleksible tilrettelæggelsesform er den, hvor skolen tilbyder undervisning, foredrag, rejser og lign. uden at skele til lovreglerne, fordi deltagerbetalingen er så stor, at tilskuddet ikke er nødvendigt. Kort sagt indtægtsdækket virksomhed.

Naturligvis er det ikke hensigtsmæssigt at omlægge en hel skoles virksomhed til indtægtsdækket virksomhed. De fleste er mere end afhængige af tilskudskroner både til løn og lokaler. Men når man som tilrettelægger støder hovedet mod "lovmuren", så kunne man jo prøve at sætte deltagerbetalingen så højt, at tingene balancerer alligevel.

Mange skoleledere har frygtet at sætte prisen i vejret. Det skal de ikke frygte, for deltagerne strømmer ind, og de har penge nok. Til gengæld kræver de kvalitet, både i en professionel tilrettelæggelse af kurser mv., af lokaler og af lærerkræfterne.

Når man må konstatere, at aftenskolernes tilskud nok ikke vokser i fremtiden, snarere tværtimod, kunne det være en ide at øve sig på tiden, der kommer ved at gøre nogle forsøg på at tilrettelægge hold uden for folkeoplysningsloven. Naturligvis skal det ske med respekt for aftenskoleforeningens egen formålsparagraf, men husk at selv om det er den mest fleksible tilrettelæggelsesform med tilskudsbrøken 0, der bruges, så kan det sagtens være god folkeoplysning alligevel.

Robin Kristiansen