Hands up!

Et udsagn, som man ikke behøver at have gået til engelsk for at forstå. Selv i min barndoms favorittegneserie med cowboyhelten Roy Rogers med hvid Stetson på sin gule hingst Trigger, var denne bydende sætning ikke oversat.

Men der er andre engelske sætninger, der er mere komplicerede, og de dukker oftere og oftere op i vores hverdag, der er under stærk engelsk og international påvirkning - også uden for tegneserierne.

Det er baggrunden for et engelskprojekt, som DOF har med i handlingsplan 2007 på forslag fra en af vore medlemsskolers ledere, Poul Erik Kandrup i DOF Helsingør Aftenskole. Der er søgt støtte til projektet i Undervisningsministeriet sammen med de øvrige landsdækkende oplysningsforbund.

Det har været altafgørende for projektet, at det er alle oplysningsforbund, der er gået med i samarbejdet, for ingen af forbundene kan løfte denne landsdækkende opgave alene, og såfremt projektansøgningen nyder fremme og projektet kommer i gang, vil aftenskolerne fremstå over for det officielle Danmark som samarbejdsvillige og fremsynede.

Hvordan skal vi så finde balancen mellem samarbejde og konkurrence, for der er knivskarp duel mellem de forskellige landsorganisationers afdelinger ude i kommunerne, hvor det handler om penge, kursister, lærere og lokaler - ja, af og til skolers liv?

Samarbejde både på landsplan og lokalt kræver en organisatorisk bevidsthed og evne til at kunne gennemskue, hvornår der skal samarbejdes og hvornår der skal konkurreres.

For en del år siden inviterede jeg en folkeoplysningsforsker fra RUC til et DOF-arrangement som oplægsholder. Jeg var ikke sikker på, at han var dus med de forhold, som en hel del små DOF-skoler lever under, så jeg forklarede ham, at aftenskolelederen oftest var deltidsansat og helt alene om administrationen, der foregik hjemme på spisestuebordet.

"Nåh, sådan noget cowboyvirksomhed!" sagde han indforstået, mens jeg var på nippet til at rykke ud med et forsvar for branchen.

"Det lyder helt forfriskende i mine øjne", fortsatte han. "Jeg er vant til at have at gøre med sådan nogle stive, organiserede, administrative mastodonter, der er helt forstenede, og ikke til at rokke".

Jeg slappede af, men kunne ikke undgå at misunde de store mastodonter lidt af den organisationsbevidsthed, som mange af DOFs "lonesome" cowboys savner, når der tales samarbejde på tværs af landsorganisationerne.

Jeg kan af egen erfaring som tidligere skoleleder bekræfte, at jeg har opnået fine resultater sammen med mine værste konkurrenter, så hvis der skal stemmes for et udbygget samarbejde både lokalt og på landsplan, kan jeg kun opfordre til: "Hands up."

Robin Kristiansen
redaktør