Gambling med folkeoplysning

Udvikling, omstilling og legitimering er de evige krav til aftenskolerne, når de prøver at bide skeer med fremtiden.

Politikere, embedsfolk, forskere og organisationsmennesker er klar med opskriften, men de har jo også stol under eget bord, i mere eller mindre overført betydning, når de belyser, hvordan aftenskolerne bør agere i fremtiden.

Problemerne ude i marken er anderledes jordnære såvel blandt de få fuldtidsansatte ledere som de rigtig mange deltidsansatte med en lederløn på ca. 1000 kr. om måneden, hvilket ikke er spor usædvanligt i DOF.

Fra min nærmeste hverdag kan jeg berette om skoleledere, der er fortvivlede, fordi den anden guitarlærer i træk forlader et hold, som nu har haft et par mødegange i sæsonstarten, og altså nu står uden lærer. Et tilsvarende problem for en anden skoleleder med et kor, hvor dirigenten må holde op, ramt af private problemer, og så de evigt tilbagevendende lokaleproblemer, hvor man ikke kan få adgang til at anbringe sin harmonika eller sin forstærker i et skab i magasinet, fordi folkeskolen har fået nyt alarmsystem, så dér må man ikke komme ind mere. Og skoleledere, der desperat leder efter lærere, der vil tage nogle hold i yoga, Pilates eller afspænding.

Selv om aftenskolerne sine steder også melder om fremgang, er der rigtig mange konkrete problemer at forholde sig til i hverdagen, og det kan være svært at få luft til at gå helhjertet ind i udvikling, omstilling og legitimering, hvor nødvendigt det end er.

Hvis der er noget luft tilbage hos skolelederen, er det en mulighed at bruge sin landsorganisation aktivt. Her er der nogen, der kender problemerne, og arbejder med og for skolerne omkring netop udvikling, omstilling, legitimering og efteruddannelse og som samtidig prøver at udvikle løsninger til lettelse af skoleledernes administrative hverdag.

Landsorganisationernes faglige og administrative støtte er efter mange skolelederes udsagn uvurderlig og en forudsætning for, at skolelederen ikke opgiver.

Landsorganisationernes virksomhed er for en meget stor dels vedkommende finansieret af tipsmidler. I gode tider, hvor befolkningen har råd til at gamble, giver det kroner i kassen, men når det modsatte er tilfældet, går det ud over landsorganisationerne og dermed deres mulighed for at støtte deres medlemsskoler.

Tipsmidlerne har været i søgelyset, fordi Danske Spil har monopol. Et monopol, der har været truet af en EU-retssag, hvis konsekvenser politikerne har været opmærksomme på i lang tid.

Imidlertid har EU-domstolen netop for ganske nyligt mod forventning fastslået, at spillemonopoler er helt i orden. Det sker i en kontroversiel dom over spillefirmaet Bwin, der er hjemmehørende på Gibraltar, oplyser DR - Penge.

Dommen sparker derfor fornyet liv i debatten om Danske Spils eneret til at udbyde spil i Danmark, og om regeringens arbejde på et lovforslag, der skal gøre det muligt for andre udbydere at komme ind på markedet. Udsigten til at få spillemonopolet underkendt i EU har netop været brugt som argument for et dansk opgør med spillemonopolet.

Inden politikerne finder deres ben i denne sag, må aftenskolerne og deres landsorganisationer se tiden an, men den ventetid kommer på det mest ubelejlige tidspunkt.

Netop i dette efterår er der udmeldt store besparelser på tipsmidlerne på basis af spilleomsætningen, og det rammer hårdt. I DOF må indtægterne nedskrives med næsten en million med ganske alvorlige konsekvenser for indsatsen for medlemsskolerne.

I mens vi venter på en redningsaktion fra politisk side, så ikke alt for meget skal blive slået i stykker, er der gang i en lovrevision, der nu er blevet udsat et halvt års tid. Måske kunne der så blive tid til at indkorporere en model for finansiering af landsorganisationernes virke i det lovkompleks, hvor det rettelig hører hjemme - folkeoplysningsloven.

Det bliver gambling med aftenskolerne, hvis der ikke sker noget hurtigst muligt.

Robin Kristiansen

redaktør