Er folkeoplysningsloven slidt op ?

Hotel Krebshuset i Sorø. Et sted med tradition og historie. Navnet kommer fra krebsene i den nærliggende Tuel Sø, der har været storleverandør til spisekortet.

Nu har Krebshuset også fået en historie i DOF sammenhæng. Her har DOF Regionskreds Sjælland nemlig fundet et velegnet hjemsted såvel til regionskredsbestyrelsens møder som til medlemsmøder. Krebshuset har, hvad der skal til. Rare og ikke for prætentiøse lokaler, og et køkken, der kan levere en let anretning til en fornuftig pris.

Krebshuset dannede også rammen, da regionskredsen holdt møde sidst i februar. Til mødet havde man indbudt fritidskonsulent Kai Raun fra Allerød kommune. Kai Raun er også formand for Samrådet af fritidsmedarbejdere inden for folkeoplysningsområdet i Danmark, og en særdeles erfaren forvalter af folkeoplysningsloven gennem en årrække. Den anden gæst var DOFs direktør Bodil Mørkøv Ullerup. De to tegnede hver deres billede af forholdene under folkeoplysningsloven.

Kai Raun var blevet bedt om at forholde sig til en overskrift, der lød: "Er aftenskolerne stedbørn i kommunerne?"

Det havde Kai Raun taget ganske bogstaveligt, og han stillede nogle provokerende spørgsmål til de tilstedeværende: Er der stadig aftenskoler tilbage i 2015? Hvis der skal være det, så må aftenskolerne i hvert fald tage sig alvorligt sammen, mente han. Men samtidig havde han stor forståelse for de vanskeligheder aftenskolerne står overfor med stedse dårligere tilskud, teknisk vanskelige love med 10% og 40% regler, tilskudsbrøker af forskellig størrelse, og problemer med svindende tilskud til pensionister og arbejdsledige, for ikke at tale om lokaleproblemerne.

Det var præcis snak, som mange kunne nikke til med genkendelse, og Kais indsigt i lokalpolitikeres tænkemåde underbyggede hans udsagn om, hvor vanskeligt det er at vinde gehør for ordentlige vilkår for aftenskolerne.

Derfor var det også en nærliggende konklusion, at der er brug for at se på folkeoplysningen med friske øjne. Efter Kais opfattelse er loven låst fast med den nuværende maksimering af tilskuddene.

Først når der løses op for de nuværende tilskudsregler med den følge, at kommunerne får større medbestemmelse over tilskudsbrøkerne, vil der blive den nødvendige politiske bevågenhed og debat, der kan afføde bedre forståelse og vilkår for aftenskolerne.

Der udspandt sig en interessant diskussion, selv om mange af aftenskolefolkene efterhånden fik rynker i panden af at se konsekvenserne af de seneste års udvikling så konkret malet op. Det var ikke lutter lagkage, og forsamlingen havde svært at slippe diskussionen med Kai Raun, men der blev rundet af med kaffen, og så tog Bodil Mørkøv Ullerup over.

I en veloplagt halv time gjorde hun rede for DOFs handlingsplan for 2008, og forsamlingen lyttede med interesse til de mange perspektivrige elementer og muligheder i planen. Der bredte sig en anderledes optimistisk stemning end før kaffen, og tilrettelæggelsesmæssigt var det heldigt, at rækkefølgen på oplægsholderne var som den var, så deltagerne kunne gå opløftede hjem.

Trods aftenens forskellige vinkler på aftenskolernes muligheder står spørgsmålet tilbage, om den noget forpjuskede folkeoplysningslov med 17 år på bagen stadig dur eller om der skal tænkes helt nyt. Overvejelser som Kai Raun ikke står alene med.

Der er tilsyneladende ikke mange nulevende politikere, der føler et forpligtende ejerskab over for en lov, der basalt bygger på det flotte tankegods, der lå forud for Fritidslovens tilblivelse sidst i tresserne.

Måske er det på høje tid at vende bøtten og tvinge politikerne til at tone rent flag i debatten om den samfundsmæssige værdi af den frivillige folkeoplysende voksenundervisning i aftenskolerne.

Robin Kristiansen