Danmark er foreningernes land!
I Danmark kan fem personer ikke mødes uden at stifte en forening!
Sådan har man sagt i årtier, og det har sikkert passet, men danskernes måde at leve på har ændret sig drastisk inden for blot den sidste generation med det moderne samfunds muligheder for individuel frihed, hvilket står i klar modsætning til de tanker om fællesskab og loyalitet, som mange foreninger er baseret på.
Med lovændringen om, at der skal stå en forening bag en aftenskole var ideen nok at skabe et bredere demokratisk ansvar over for de tilskudsmidler, som aftenskolerne får fra det offentlige. En køn tanke, men i praksis er der problemer, hvis man spørger aftenskolerne.
Selvom foreninger kører godt mange steder, især hvor aftenskolerne har en meget klar faglig eller emnemæssig profil, siger et flertal af de såkaldt almindelige aftenskoler, at det er rigtig svært at finde medlemmer og dermed bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at gå aktivt ind i arbejdet bag aftenskolen.
Dette bliver ekstra markant, fordi man jo ikke skal være medlem af en aftenskoleforening for at blive deltager, da aftenskolens produkt - undervisningen - skal stå åben for alle, der vil betale. Der er altså ikke nogle praktiske forhold, der umiddelbart kan motivere mennesker til at blive medlemmer i en aftenskole. Det øger ikke deres muligheder, for de er i forvejen velkomne som deltagere.
Anderledes forholder det sig på fx sport- og idrætsområdet, hvor man skal være medlem for at kunne deltage i aktiviteten. Her melder man sig ind og får derfor forøgede muligheder, selv om også idrætsforeningerne klager over problemer med at besætte bestyrelsesposter.
Det er måske ikke foreningsstrukturen bag aftenskolerne, der står øverst på dagsordenen, når Folkeoplysningsloven snart skal revideres, men det kunne være interessant, hvis dette påtrængende problem kunne blive taget med i nogle konstruktive overvejelser i lovrevisionen.
Hvis aftenskoleområdet skal befæste sin position som et væsentligt element i danskernes fritidsliv, skal der bag aftenskolerne også være et livskraftigt organisationsliv, som folk har lyst til at deltage i. Hvis ikke der er noget at komme efter, blive aftenskolerne organisatoriske bagland kun et tyndt bureaukratisk alibi.
Robin Kristiansen
redaktør